Billig polsk fjerkræ er de seneste år strømmet til det danske marked.

I 2017 importerede Danmark 5620 tons fjerkrækød fra Polen, og i 2023 var importen steget til 17.682 ton, viser tal fra Danmarks Statistik. 

I samme periode er der sket en stigning i antallet af salmonellatilfælde i Danmark og Europa, viser den nyligt udgivet årlige rapport om forekomsten af zoonoser - sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker - for 2023.

I alt blev 1207 personer sidste år smittet med salmonella, hvor antallet året før lå på 899 smittede, og dermed er det tredje år i streg, at der sker en stigning i antallet af salmonellatilfælde. 

[citat-1] 

Salmonellasmitten kan kobles til importeret kyllingekød, men kan ikke føres tilbage til specifikke lande, ifølge rapporten. 

Selvom Europas største fjerkræproducent, Polen, skal kunne dokumentere, at landets eksporterede fjerkræprodukter er fri for salmonella, har man alligevel set eksempler på udbrud af salmonella i Danmark og Europa de senere år, som er kædet sammen med polsk fjerkræprodukter. 

”De har udfordringer med salmonella i kyllingekød i Polen, og det er klart, at det er med til at holde omkostningerne nede, hvis man ikke kører med samme grad af testprogrammer for salmonella som i Danmark, hvor vi har et dyrt, striks program og nultolerance over for alle typer af salmonella,” forklarer Stig Munck Larsen, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. 

På trods af at rapporten vurderer, der ikke er nogen indikationer på, at danskproducerede æg eller kyllingekød har været årsag til salmonellaudbrud i 2023, kan stigningen i salmonella alligevel have negativ påvirkning på den danske kyllingebranche: 

”Når der konstateres salmonella i polsk eller anden udenlandsk kyllingekød i de danske kølediske, kan det også ramme de danske kyllingeproducenter, hvis forbrugeren ikke kan skelne mellem udenlandsk og salmonellafri, dansk kyllingekød,” siger Stig Munck Larsen.

Han henviser til, at forbrugeren kan miste troen på, at den danske kyllingebranche kan levere et ordentligt produkt, selv om dansk fjerkræ er salmonellafri. 

Overraskende på dansk jord

Særligt ses der flere tilfælde af smitte med typen Salmonella Enteritidis i Danmark, som er kendt for at være i fjerkrækød og æg. Ifølge rapporten blev der i 2023 registreret 384 tilfælde af Salmonella Enteritidis mod 251 tilfælde i 2022. 

Når flere personer er blevet syge med den samme type salmonella inden for få uger, kategoriseres det som et udbrud, forklarer epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut, der er en af kræfterne bag rapporten, til FødevareWatch:

”Ofte ser vi udbrud af Salmonella Enteritidis, hvis folk har været ude at rejse, og derfor er det overraskende, når vi pludselig ser det på dansk jord,” siger hun.

Inden for de danske grænser steg udbruddene af Salmonella Enteritidis fra mellem et og tre per år i perioden 2017-2022 til otte udbrud i 2023. 

[fakta1] 

Det største udbrud af Salmonella Enteritidis blev registreret forrige år, hvor 28 personer fra maj til oktober blev registreret som smittede med denne type af salmonella. Undersøgelsen af udbruddet viste, at importeret polsk kyllingekebabkød, som primært var blevet solgt i restauranter, var smittekilde i de danske tilfælde. 

Netop det udbrud var en del af et internationalt udbrud og talte over 200 patienter i 13 lande.

I sommeren 2023 oplyste Fødevarestyrelsen også, at polske fødevaremyndigheder ni gange har informeret EU-medlemslandene om mulig salmonellasmitte i polsk fjerkrækød. 

”Vi mistænker, at nogle af de andre udbrud, som vi ikke har kunnet opklare, skyldes importeret kylling, fordi det er en trend, vi har set generelt i Europa, og fordi vi med ret stor sikkerhed kan sige, at det ikke skyldes danske fjerkræ,” siger Luise Müller.

”De danske sager foranledigede fælles internationale undersøgelser, som afslørede, at fjerkrækød fra Polen sandsynligvis er kilde til flere Salmonella Enteritidis-udbrud,” står der også i rapporten. 

Fødevarestyrelsen: ”Stort fokus, men ikke alene”

I Fødevarestyrelsen er risikoen for salmonellasmitte i fødevarer fra Polen et fokusområde, men på lige fod med overvågning af smitte fra andre lande. 

”Det er et stort fokus hos os, men ikke alene. Udover den faste kontrol og overvågning for salmonella har vi også f.eks. kontrolprojekter og ugentlige møder med DTU og SSI, hvor vi overvåger og koordinerer indsatsen med at finde og opklare udbrud,” siger dyrlæge og specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Gudrun Sandø, som også har været med til at udarbejde rapporten.

Hun uddyber: 

”Vi kan se, at flere er smittet med typen Salmonella Enteritidis, men jeg kan ikke, med den viden vi har lige nu, sige, at der er link til polsk fjerkræ eller andre specifikke kilder.”

[fakta2] 

Ifølge Gudrun Sandø har man ikke et opdateret overblik og viden om, hvor detailkæderne importerer fjerkræsprodukter fra, og Fødevarestyrelsen kan ikke se, hvilke lande som kan være kilden til salmonellasmitte, medmindre der er et match til kilder fra et andet land. 

Det er kun ved undersøgelser ved udbrud, at man efterforsker, hvilke lande smitten stammer fra, som man blandt andet så i det danske udbrud af Salmonella Enteritidis fra polsk kyllingekebabkød i sommeren 2023. 

Trussel mod den britiske folkesundhed

Særligt i Storbritannien er der registreret en stigning i smittetilfælde af Salmonella Enteritidis, som har kunne føres tilbage til polsk fjerkrækød og æg. Og i december 2023 advarede den britiske organisation Food Standard Agency (FSA), der arbejder for fødevaresikkerhed, om en stigning i tilfælde af salmonellasmitte, som var sat i forbindelse med polsk kyllingekød importeret til Storbritannien.

[citat2]