Landmænd trygler myndigheder om hjælp i MRSA-sag

Landmænd vil have myndighederne til at iværksætte en oplysningskampagne om husdyr-MRSA – ”inden situationen kommer ud af kontrol.” Det er bl.a. landmandsbørn, der nu rammes i sociale sammenhænge.

En bred koalition af interessegrupper fra dansk landbrug opfordrer nu på det kraftigste danske myndigheder til at gå i offensiven og mane frygten for husdyr-MRSA til jorden. Det sker ikke mindst for at komme de landmandsfamilier, der lider under den massive mediedækning, til hjælp.

”Der er hårdt brug for objektiv information om den reelle smittefare. En informationskampagne bør iværksættes nu og markedsføres bredt, for vi er allerede langt bagud,” hedder det i en pressemeddelelse.

Det er Henrik Mortensen, formand, Danske Svineproducenter, der fører pennen, men det sker også på vegne af Erik Larsen, Formand, Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion, Kjartan Poulsen, formand, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, og Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug.

”Af hensyn til børnene, der uheldigvis bor på en svinefarm med MRSA, og deres sundhed burde disse børn tvangsfjernes fra hjemmet af kommunen, indtil forholdene kom i orden. Sådan skrev en forskningschef for tre måneder siden i en kommentar til en artikel om husdyr-MRSA på Ingeniørens netavis,” skriver Henrik Mortensen og tilføjer:

”Forslaget rager stadig op som det mest vanvittige, jeg er stødt på, men til gengæld dukker et stigende antal historier frem om landmandsbørn, som ikke længere må invitere klassekammeraterne hjem til fødselsdag, om landmandsbørn, der ikke kan afleveres i børnehaven pga. frygt for MRSA, om tandlægebesøg, der må aflyses osv.”

Fuldstændig overdrevet frygt

Han mener, at der er blevet skabt en fuldstændig overdrevet frygt for husdyr-MRSA ”blandt ganske almindelige mennesker, som ikke har nogen grund til bekymring, da husdyr-MRSA først og fremmest smitter personer med direkte kontakt til levende dyr.”

”Og samtidig er risikoen for at blive syg af husdyr-MRSA hvis man er smittet, forsvindende lille. Langt de fleste bærer bakterien uden problemer, ligesom de mange andre bakterier vi alle bærer rundt på hver dag. Har man ikke kontakt med levende husdyr eller bor sammen med en person, der arbejder med levende husdyr, er risikoen for at blive smittet med en lang række andre bakterier, herunder de mange forskellige menneske-MRSA, langt større. Det skylder myndighederne at fortælle befolkningen, og jeg synes, de skulle gøre det meget højt og meget hurtigt,” pointerer han.

Organisationerne understreger endvidere, at de hele tiden har lænet sig op af myndighedernes anbefalinger.

”Og jeg kan ikke se, at vi har gjort noget forkert eller kunne have handlet meget anderledes. Derfor må vi også appellere kraftigt til, at myndighederne kommer op af stolene og bidrager til at modvirke den stigende stigmatisering af os og vores familier, inden situationen kommer helt ud af kontrol.”

Seruminstitut: De fleste MRSA-dødsfald har intet med svin at gøre

Eksperter er uenige om risikoen ved multiresistente bakterier i svinekød

Svine-MRSA i hver femte pakke svinekød

MRSA kan potentielt smitte ved tilberedning af kød

Myndigheder opgiver MRSA-ramte: De bliver smittet igen

Politikere om MRSA: Hvad skal vi gøre?

Svinebakterien MRSA spreder sig hastigt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter