Svine-MRSA i hver femte pakke svinekød

Opdateret 08.00 - En undersøgelse foretaget af TV Syd hos Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet viser, at 21 pct. af de testede pakker med dansk svinekød er inficerede med svine-MRSA.

TV Syd har testet 100 pakker dansk svinekød hos Fødevarestyrelsen og DTU for den multiresistente bakterie svine-MRSA.

Analyserne af kødet viser, at der er svine-MRSA i 21 pct. af de testede pakker.

Det skriver mediet på sin hjemmeside.

Alle pakkerne er med svinekød fra Danmark, og der er en ligeså stor andel af økologisk kød blandt prøverne, som danskere gennemsnitligt køber til daglig.

Tilbage i 2009 viste en undersøgelse, at bakterien var i 5 pct. af kødet. I 2011 var andelen oppe på 10 pct.  – og nu altså 21 pct.

Mens forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos kalder stigningen stærkt foruroligende, er Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet, Yvonne Agersø  imidlertid ikke overrasket over resultatet.

”Vi har jo set en klar stigning i antallet af svin med svine-MRSA, og det afspejler sig naturlig i, at der også er mere svine-MRSA i svinekødet,” siger hun til TV Syd.

Jan Dahl, som er dyrlæge og chefkonsulent i afdelingen for Fødevarer- og veterinære forhold i Landbrug og Fødevarer siger onsdag morgen ifølge tvsyd.dk til Ritzau, at der er ved at blive lavet en undersøgelse, som ifølge hans kilder viser, at det ser ud til, at mere end 50 pct. af svinebesætningerne i Danmark testes positiv for MRSA-bakterien.

"Det er en stigning, og derfor er det ikke så overraskende, at så stiger mængden af kød, som man kan finde noget i, også," siger han.
Grunden til, at der er sket en stigning, er ifølge chefkonsulenten, at smitten spreder sig. Ikke kun mellem svinene men også mellem mennesker, der bevæger sig mellem besætningerne.

Enhedslisten kalder ministre i MRSA-samråd

MRSA kan potentielt smitte ved tilberedning af kød

Danskerne er blevet mere skeptiske over for fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også