Kommunale køkkener skal købe mere lokalt

På Bornholm er der nye målsætninger for de kommunale køkkener.
Vasagaard på Bornholm | Foto: Henrik Tüchsen
Vasagaard på Bornholm | Foto: Henrik Tüchsen

De kommunale køkkener på Bornholm skal bruge flere råvarer fra Bornholm - både af hensyn til miljø og beskæftigelse. Målet er således, at 40 procent af råvarerne kun skal transporteres rundt på Bornholm på deres vej fra producent til et kommunalt køkken.

Det skriver dr.dk. og henviser til projektet - "Flere lokale fødevarer i offentlige gryder" der spiller sammen med et andet projekt i de kommunale køkkener, som også har en målsætning om, at 60 procent af råvarerne skal være økologiske.

”Vi vil gerne være med til at sætte skub i den lokale produktion og være med til at skabe flere arbejdspladser. Og hele tanken om bæredygtighed hænger også rigtigt godt sammen med projektet Bright Green Island, som er vores vision om at leve bæredygtigt på Bornholm, både når det gælder mad, energi, byggeri og lignende, ”siger Janne Westerdahl.

Den bornholmske omstilling betyder, at køkkenpersonalet sendes på efteruddannelse.

Bornholm, som FødevareWatch besøgte i sommer, sætter alle kræfter ind på at fremme og ikke mindst markedsføre den lokale produktion af fødevarer.

Stærke kræfter på øen har netop samlet sig i en ny klynge, der nu gerne vil etablere ”ambassade” i København, en fælles salgsplatform er under opbygning, et madkulturhus er undervejs - og så er de små virksomheder parate til at understøtte hinanden. Ikke mindst øens kendis-kokke spiller en central rolle for flere mindre firmaer.

”Bornholm har været first mover i forhold til at brande sig på fødevarer, men det kan vi ikke blive ved med at leve på; vi skal sikre, at vores kvalitet er i top, og at vi er gode og udvikle de produkter, som kunderne vil have,” sagde Jens Borup, formand for Gourmet Bornholm, dengang til FødevareWatch.

Et andet initiativ er netop denne uge, uge 41, der er udpeget som såkaldt ”Spis Bornholmsk”-uge af den bornholmske regionskommune.

DøgnNetto på trapperne med bornholmske kartofler 

Svineproducent køber kyllingeslagteri

Fødevareklyngens største udfordringer

Madambassade skal kickstarte Bornholms fødevareklynge

Bornholmsk spritfabrik på rekordkurs

Michelin-kokke i offensiven med mosteri

Ølchef: "Det nytter ikke at sidde og tude"

Nyt partnerskab vil have flere "drømmegrise" på menukortet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter