Fødevareklyngens største udfordringer
Mens en masse arbejdspladser er forsvundet i takt med stadig mindre torskekvoter og lavere lønninger uden for Bornholm, er der især de seneste år koblet flere små firmaer til øens føde- og drikkevareklynge.
Det vurderer én, der kender øen og klyngen næsten som sin egen bukselomme, Hanne Nisbeth, projektkonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen med fokus på fødevarer og bosat på Bornholm.
”Der er kommet flere inden for de senere fem år. Der er mange specialproduktioner, hvor man satser på mindre markeder. Færre bulkvarer,” påpeger hun.
Hanne Nisbeth har på FødevareWatchs forespørgsel talt op, hvor mange firmaer der på Bornholm beskæftiger sig med føde- og drikkevarer, og hun vurderer, at tallet ligger i størrelsesordenen 80-90 – med ”mange rigtig små”.
Hvad er de største udfordringer for de typisk mindre fødevarevirksomheder?
”Fragt og logistik er vores største udfordring. Det giver alle en ekstra regning, som skal inkorporeres i konkurrenceparametrene. Og de mindre virksomheder prøver at klare salgsarbejdet selv, hvor deres kompetencer måske mere ligger i produktion. Så det handler også om at få de rette kompetencer i spil, når det gælder salg.”
Hvordan har den bornholmske fødevarebranche det i dag?
”De mindste satser på gårdbutikssalg og eget netværk, andre på organiseret og delvis professionelt salgsarbejde, og atter andre har en professionel salgsorganisation med et eksportmarked. Fødevarebranchen har det generelt godt, men der er nogen, som er voldsomt presset på pris og marked, især fra detailhandlen. Står man på hylden i detailhandelen, så bliver prisen presset af konkurrenter og krav om private label mv.
Det er meget afhængigt af de enkelte produkter, hvor meget de kan adskille sig fra øvrige og alligevel holde prisen. De, som har valgt et mere snævert marked uden om detail, kan bedre bevare prisen. Bornholms Mosteri er et eksempel. Jo mere forædling og jo mere historie, jo bedre avance.”
Gør meget for at markedsføre øen
Hvad skal der til for at give branchen som helhed et løft?
”Fælles brand og fælles talerør udadtil – vi hjælper branchen med at få opbygget og udviklet et madkulturhus i forbindelse med Melstedgård Landbrugsmuseum. Det skal dels forbinde vores madkultur med nutidens- og fremtidens fødevareudvikling. Det skal skabe større synlighed for branchen og trække viden til og dermed være med til at skabe udvikling. Foreningen Gourmet Bornholm, en del af Regional Madkultur, er også med i opbygningen af madkulturhuset.
Og så handler det om synlighed og tilgængelighed - vi er ved at udvikle en fælles digital platform for salg, kaldet 3xBornholm. Dette site skulle gerne samle bornholmske produkter, såsom fødevarer og oplevelser. Der arbejdes fortsat på udvikling af logistikken bagved sitet.”
Gør Bornholm selv noget for at markedsføre øen som ”fødevareområde”?
”Vi gør rigtig meget, turisterhvervets markedsføringsselskab – Destination Bornholm – markedsfører vores ø specielt på fødevareoplevelser. Vi har dygtige kokke og restauranter, som benytter bornholmske råvarer i deres menuer både på og uden for Bornholm. Kokkekonkurrencen ”Sol over Gudhjem” tiltrækker både dygtige kokke, rigtig mange medier og et stort lokalt publikum også. Så vores fødevareidentitet styrkes for hvert år, der går. Vi har restauranter og butikker i København, for eksempel i Torvehallerne. Og så har vi rigtig mange ambassadører - eksilbornholmere, som gerne benytter bornholmske produkter rundt om i verden,” siger Hanne NIsbeth.
Dansk fiskegigant sigter efter omsætning på 5 mia
