Carlsberg mister britisk San Miguel-kontrakt til konkurrent

Fremover skal AB Inbev stå for den britiske distribution af San Miguel - en kontrakt, der ellers har tilhørt den danske bryggerikoncern siden 2008.
San Miguel-ejeren fortæller, at man med ny AB Inbev-kontrakt kan få adgang til et "større antal" britiske forbrugere. | Foto: PR/Mahou San Miguel
San Miguel-ejeren fortæller, at man med ny AB Inbev-kontrakt kan få adgang til et "større antal" britiske forbrugere. | Foto: PR/Mahou San Miguel

Carlsberg overdrager produktion, distribution og salg af øl under San Miguel-brandet til konkurrenten i AB Inbev, skriver Just Drinks

Ifølge mediet skifter kontrakten med spanske Mahou San Miguel hænder per 1. januar, og dermed er det for Carlsberg - der i landet opererer under Carlsberg Marston’s Brewery Company - efter 17 år slut med at sælge den populære øl i Storbritannien. 

”Vi er naturligvis ærgerlige over beslutningen og arbejder på at afbøde for virkningen på vores forretning,” udtaler Paul Davies, der er adm. direktør for Carlsberg Marston’s Brewing Company, til Just Drinks. 

Mediet skriver videre, at Mahou San Miguel-topchefen Alberto Rodrígues-Toquero udtaler, at man med aftalen med AB Inbev vil få adgang til ”et større antal britiske forbrugere.”

Nyheden kommer samtidig med, at Carlsberg ifølge britiske The Times arbejder på et tredje bud på den britiske læskedrikproducent Britvic - et selskab, som den danske bryggerikoncern allerede har afgivet to købstilbud på og fået afvist. 

Carlsberg kan dog være kommet tættere på at kunne lande en salgsaftale, eftersom bryggerikoncernen har landet en aftale med Pepsi om, at den amerikanske drikkevarekoncern, der har licensaftale og medfølgende vetoret med Britvic, ikke vil stille sig i vejen i tilfælde af et opkøb. 

Mandag erhvervede Carlsberg en mindre del af ejerskabet i det franske bryggeri Brasserie du Pas Flamand. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med 13 pct. i 2023 i forhold til 2022. | Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix.

Salg af økologiske varer vokser i foodservice

For abonnenter

Læs også