Britisk detailkæmpe er presset af discountkæder

Englands næstsstørste detailkæde oplever et fald i både omsætning og på bundlinjen. Discountkæder stjæler kunder, vurderer analytikere.
Foto: PR/Sainsbury's
Foto: PR/Sainsbury's

Den britiske detailkæmpe Sainsbury’s har oplevet et fald i både omsætning og bundlinje i de første seks måneder af det skæve regnskabsår 2014/2015.

Den sammenlignelige omsætning er faldet med 2,1 pct., mens bundlinjen viser et tab på 290 mio. pund før skat i modsætning til et overskud på 33 mio. pund i samme periode sidste år.

Ifølge flere analytikere skyldes den negative udvikling for supermarkedet, at discountkæder som Lidl og Aldi lokker kunderne til med lavere priser.

”Sainsbury’s har nogle klare styrker som kvalitet, service, et godt ry og gode butikker, men det er åbenlyst ikke længere nok at satse på de områder,” siger Bryan Roberts, analytiker hos Kantar Retail, til thegrocer.co.uk.

Nedturen fortsætter for ’The Big Four’

Tescos formand trækker sig efter regnskabsskandale

De røde tal på bundlinjen bekræfter den generelle tendens på det britiske detailmarked, hvor Tesco, Sainsbury’s, Asda og Morrisons, også kaldet The Big Four, for tiden taber markedsandele til Lidl og Aldi. 

Derfor roser analytikerne Sainsbury’s samarbejde med Dansk Supermarked, der betyder, at man åbner 15 Netto-butikker i England, hvoraf den første butik slog dørene op i Leeds i sidste uge.

”Det nye samarbejde med den danske discountkæde Netto er tydeligvis rettet mod at kapre kunder fra Aldi og Lidl, og det viser fremsyn fra bestyrelsen, der viser, at den er villig til at adressere forandringerne i dagligvaremarkedet,” siger Julie Palmer, analytiker hos Begbies Traynor, til thegrocer.co.uk.

Netto vil slås hårdere med tyske discountkæder

Topchef: "Vi kan begynde forfra i England"

Netto i britisk comeback: Nu med wienerbrød og karrysild

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter