FødevareWatch

Tescos indtjening på hjemmemarkederne slår forventningerne

Efter et år med nedjusteringer og en regnskabsskandale er supermarkedskæden Tesco på vej på ret køl igen. Kædens halvårsregnskab indeholder dog blandede bolscher.

Den britiske supermarkedskæde Tesco kom ud af første halvår af regnskabsåret 2015/2016 med et fald i driftsresultatet, der ikke var helt så stort som ventet. Det skriver Bloomberg News.

På verdensplan er det sammenlignelige salg vokset 1 pct., mens salget i Storbritannien er faldet 1,1 pct., skriver Tesco. Tesco venter, at både det internationale salg og rentabiliteten vil forbedres i andet halvår, skriver Bloomberg News.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

Driftsoverskuddet eksklusiv engangsomkostninger faldt 69 pct. og landede på 166 mio. pund, godt 1675 mio. kr., hvilket var en del bedre end analytikernes estimater på 130 mio. pund. Resultatet kan skabe håb for, at Tesco er på vej på ret køl igen efter et år præget af nedjusteringer og en regnskabsskandale.

"Vi har leveret ændringer af hidtil uset størrelse i vores forretning over de sidste 12 måneder, og det virker," siger administrerende direktør Dave Lewis ifølge Bloomberg News i meddelelsen.

Tesco fortæller ligeledes, at man har besluttet sig for ikke at sælge analyseenheden Dunnhumby, hvilket ellers har været forsøgt. Goldman Sachs har været udnævnt som rådgiver i salgsprocessen.

 

Tror Tesco-toppen overhovedet på turnaround?

Medie: Tesco tygger på frasalg i Europa

Tesco fjerner Carlsberg fra hylderne

Tesco betaler mere for mælk til osteproduktion

Tesco sælger koreansk enhed for milliarder

Konkurrents nedtur løfter Sainsbury's plads i hierarkiet

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier