Tesco betaler mere for mælk til osteproduktion

Både i Danmark og Storbritannien har flere detailkæder meldt sig på banen med tiltag, der skal hjælpe landenes pressede mælkebønder, og nu er Storbritanniens største detailkæde også klar med en hjælpende hånd.
Det skriver The Guardian.
Ifølge avisen har storkoncernen Tesco således annonceret, at man vil betale en højere pris til sine leverandører for mælk, der skal bruges til at fremstille ost. Tiltaget betyder, at man vil betale 29,93 pence per liter mælk, der bruges til ost, i løbet af vinterperioden.
Mælkeprisen i Storbritannien er faldet med 25 pct. i løbet af det seneste år og ligger nu på blot 23,35 pence per liter, mens de estimerede produktionsomkostninger ligger på 30 pence per liter.
Den nye udbetalingspris er ifølge Tesco baseret på selskabets omkostninger til fremstilling af osten. Tesco betaler allerede en pris på almindelig drikkemælk, som er relateret til produktionsomkostningerne, men bliver nu den første britiske supermarkedskæde, der annoncerer et lignende initiativ for mælk, der bruges til ost.
Det nye initiativ er blevet vedtaget gennem en aftale med den britiske sammenslutning af landmænd, National Farmers Union, som kalder det ”et væsentlig skridt” mod at hjælpe de britiske mælkebønder.
Britiske supermarkeder indfører minimumsbetaling for mælk
Rema-direktør om mælkestøtte: Det vigtigste er signalet
Coop på vej med støttemærke til kriseramte mælkebønder
Mælkeproducenter: Højere priser redder os ikke alene
Dagrofa vil sende penge tilbage til lokale producenter
Relaterede artikler:
Rema-direktør om mælkestøtte: Det vigtigste er signalet
For abonnenter
Coop på vej med støttemærke til kriseramte mælkebønder
For abonnenter