Dagrofa skifter ud i toppen på Meny og foodservice

Som led i en den næste strategifase skifter Dagrofa ud i toppen af Meny og i Dagrofa Foodservice. Det betyder farvel til et par markante figurer.
Richo Boss (tv.) og Niels Miles Frandsen skal være henholdsvis kædedirektør for Meny og adm. direktør i Dagrofa Foodservice i fremtiden. | Foto: PR / Dagrofa
Richo Boss (tv.) og Niels Miles Frandsen skal være henholdsvis kædedirektør for Meny og adm. direktør i Dagrofa Foodservice i fremtiden. | Foto: PR / Dagrofa

Et par måneder efter Coop-chef Kræn Østergaard Nielsen satte sit nye hold, bliver der også rykket rundt på pladserne i den øverste del af Dagrofa.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I Meny bliver kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen skiftet ud med Richo Boss, der hidtil har været kædeddirektør i Spar. Processen med at finde ny kædedirektør til Spar, Min Købmand og Let-Køb er igangsat, hedder det.

Kenneth Holmen Pedersen har siden 2017 stået i spidsen for Meny. Før det var han bl.a. kædedirektør i Superbrugsen. | Foto: Presse/Coop
Kenneth Holmen Pedersen har siden 2017 stået i spidsen for Meny. Før det var han bl.a. kædedirektør i Superbrugsen. | Foto: Presse/Coop

I Dagrofa Foodservice er direktør Peter Bruun ude, og i stedet er det fremover Niels Miles Frandsen, der fra 1. april skal være direktør. Han kommer fra en direktørpost i Alyasra Foods, en foodservicevirksomhed i Mellemøsten. Niels Miles Frandsen indtræder ligeledes i koncernledelsen.

"Niels kommer med en spændende baggrund som CEO fra en stor international foodservicevirksomhed i Mellemøsten, og jeg glæder mig til at få ham på holdet. Jeg vil ligeledes gerne sige tillykke til Richo Boss, som skal være med til at videreudvikle Meny-kæden. Richo har skabt nogle særdeles imponerende resultater i Spar, Min Købmand og Let-Køb," siger Dagrofa-topchef Tomas Pietrangeli.

Peter Bruun har siden efteråret 2018 været direktør for Dagrofa Foodservice. Nu er han ikke længere del af Dagrofa-koncernens top. | Foto: PR / Dagrofa
Peter Bruun har siden efteråret 2018 været direktør for Dagrofa Foodservice. Nu er han ikke længere del af Dagrofa-koncernens top. | Foto: PR / Dagrofa

Derudover opretter Dagrofa en stilling som digital direktør med direkte reference til Tomas Pietrangeli. Også den ansættelsesproces er sat i gang.

Om den kommende strategiperiode hedder det, at forandringerne skal "styrke Dagrofas position som fødevarekoncern."

"[...]2021 er også afsættet for den næste strategiperiode i Dagrofa, hvor vi skal stå endnu stærkere på markedet, være mere offensive og endnu mere relevante for vores kunder. Vi skal således inden længe i gang med at formulere og definere den næste del af vores strategiske rejse, og det er et passende tidspunkt at tilføre nye kompetencer, så vi står med det stærkest mulige hold," udtaler Tomas Pietrangeli.

Efter dagens udmelding kommer koncernledelsen i fremtiden til at se således ud:

  • Tomas Pietrangeli, koncernchef
  • Henrik Christiansen, finansdirektør
  • Richo Boss, kædedirektør for Meny
  • Ubesat, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb
  • Laura Marie Larsen, HR-direktør
  • Sune Vorre, IT-direktør
  • Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør
  • Michael Christensen, kategoridirektør
  • Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice
  • Lars Arnløv Jørgensen, adm. direktør i Dagrofa Logistik

Kædedirektør: Vi har flere planer med Spar i Hovedstaden Dagrofa åbner lokale onlinebutikker Coop-formand vil vinde tabt marked tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Emmerys udvidede sidste år med nye butikker - og det er også planen for 2024, fortæller topchef Shahriar Bakhspour til FødevareWatch. | Foto: PR/Emmerys

Emmerys-direktør: "Toplinjen er rekordhøj"

For abonnenter

Læs også