Mette Maix takker af i Good Food Groups bestyrelse

Mette Maix er også forperson i Aarstidernes bestyrelse samt medlem af bestyrelsen i venturefonden Plantery Impact Ventures. 
Mette Maix stopper i Good Food Groups bestyrelse. | Foto: Stine Bidstrup
Mette Maix stopper i Good Food Groups bestyrelse. | Foto: Stine Bidstrup

Efter fire års arbejde i bestyrelsen stopper Mette Maix i den Maj Invest-ejede fødevarekoncern Good Food Group, der blandt andet står bag Jakobsens Honning og Svansø-brandet og omsætter for mere end 1,5 mia. kr.

Det oplyses i en cvr-opdatering. 

Mette Maix har i flere år jongleret mellem bestyrelsesarbejde i en række bestyrelser. Hun er bl.a. forperson i bestyrelsen i Aarstiderne og bestyrelsesmedlem i venturefonden Plantery Impact Ventures. 

Derudover har Mette Maix en solid portion erfaring fra Coop-koncernen, hvor hun har været kædedirektør for Superbrugsen, men også i Salling Groups Føtex, ligesom hun har været forbi Tesco i Slovakiet som marketingchef i knap to år fra 2011 til slutningen af 2012. Sidenhen blev hun adm. direktør Flying Tiger og har senest været det i knap tre år for Rosendahl Design Group, hvor hun stoppede i sommeren 2023.

I Good Food Group bestyrelsen sidder nu Henning Kruse Lorentzen, Lars Henrik Vejrup Hansen, Jørgen Groth Dirksen, Jens Aaløse og Søren Holm Tøth. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også