Konfekturekæmpe sælger fortsat løs i Rusland

Mondelez International har angiveligt fortsat salget af importeret chokolade, trods annonceret stop. I Norge har selskabet opnået rekordresultat trods år med boykot fra flere sider.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Amerikanske Mondelez har flere gange været kritiseret for sine fortsatte aktiviteter i Rusland med salg af konfekture, snacks og drikkevarer. 

Efter kritik sidste år meldte den store internationale aktør ud, at man ville stoppe importen af konfekture og andet til det russiske marked, men udelukkende drive forretningen i landet i lukket kredsløb med russisk produktion. Nu kan Reuters berette, at Mondelez fortsat har svært ved at adskille sine russiske aktiviteter fra de øvrige markeder, idet selskabet sælger lystigt af Toblerone-chokolade i Rusland.

Den velkendte trekantede chokolade produceres kun i Schweiz og Slovakiet, og dokumenter viser ifølge Reuters, at der er solgt 100 ton af Toblerone-chokoladen i årets første fire måneder i Rusland.

Fødevarer og herunder chokolade indgår ikke i de vestlige sanktioner mod Rusland, men efter pres fra omverdenen om at forlade Rusland har Mondelez tidligere meldt ud om at isolere de russiske aktiviteter, der fylder omkring 2,9 pct. eller 1 mia. dollar ud af den samlede omsætning på cirka 36 mia. dollar.

Selskabet peger i forhold til Toblerone-kritikken på muligheden for, at ”mærkevarer kan komme ind i Rusland gennem tredjepartsdistributører eller mæglere.”

I Norge har Mondelez også været i søgelyset i de senere år, hvor selskabet står bag det norske chokolademærke Freia. Her har selskabet været boykottet af flere samarbejdspartnere, som flyselskabet SAS. Alligevel kan det norske selskab rapportere om et stærkt år med flere markedsandele og vækst i salget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også