Indiske eksperter frikender Nestlés nudler
Tidligere på sommeren måtte schweiziske Nestlé fjerne sine Maggi Noodles fra hylderne i Indien, efter flere stater i landet havde forbudt produktet, da prøver afslørede et for højt blyindhold i en række vareprøver. Men nu har nye prøver vist, at produktet lever op til de indiske fødevarestandarder.
Det skriver det indiske nyhedsbureau Press Trust of India.
Fem vareprøver var blevet sendt fra fødevaremyndighederne i staten Goa til den regeringsstøttede Central Food Technological Research Institute, der er et af 40 forskningsinstitutter i landet. Og her har undersøgelser af nudlerne altså vist, at de er sikre og overholder alle standarder for fødevaresikkerhed, siger direktøren for fødevaremyndighederne i Goa til nyhedsbureauet.
Ifølge Press Trust of India er spekulationerne om, hvornår nudlerne eventuelt kan være tilbage på butikshylderne i Indien allerede gået i gang, men der er stadig ingen officielle forlydender om, hvad prøveresultaterne vil betyde for Nestlés forretning i Indien.
Nestlés indiske forretning ryger i rødt
Ny indisk chef vil genskabe Nestlés omdømme
Analytikere undrer sig over Indiens nudel-forbud
Nestlé taber mindst 330 mio på tilbagekaldelse
Relaterede artikler:
Analytikere undrer sig over Indiens nudel-forbud
For abonnenter