Ny McDonald's-direktør skal holde snor i franchisetagere

Ledelsesrokaden og omstruktureringerne ruller videre i McDonald's, som nu har udnævnt en ny direktør, der skal genskabe relationerne til de utilfredse franchisetagere i hjemlandet.
Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske fastfoodkæmpe McDonald's har været presset på salget igennem længere tid, og det førte tidligere på året til en udskiftning på topposten, hvor briten Steve Easterbrook tog over som adm. direktør.

Siden er der blevet varslet store ændringer i koncernen, blandt andet gennem en plan designet til at nedbringe omkostningerne betydeligt. Men det er ikke ligefrem noget, der er faldet i god jord hos, investorer, medarbejdere og franchisetagere.

Nu har McDonald's så oprettet en ny direktørstilling og udnævnt en person, der skal genskabe de dårlige relationer med en af disse grupper.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet sagde McDonald’s fredag, at man har udnævnt Karen King til den nyoprettede stilling som Chief Field Officer.

Karen King, der på nuværende tidspunkt bestrider en stilling som HR-direktør – eller Chief People Officer – vil fremover få ansvaret for fire amerikanske zoner med i alt omkring 14.000 restauranter, samt relationerne til franchisetagerne i disse.

Som en del af ændringerne vil Jim Norberg, der har titlen Chief Support Officer og tidligere har siddet i en rolle som Chief Restaurant Officer, samtidig forlade koncernen efter 34 år. McDonald’s vil udnævne en efterfølger til Karen Kings nuværende rolle som HR-direktør i de kommende uger.

Nye boller på burgeren

McDonald's kaprer Obamas tidligere pressechef

Ny McDonald's-plan udløser medarbejderprotest

McDonald’s dropper månedlige salgsopdateringer

Lektor: Intern rekruttering opprioriteres

McDonald's danske bundlinje voksede i 2014

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter