
Den schweiziske fødevaregigant Nestlé vil fjerne de kunstige farve stoffer i mere end 250 frosne pizza- og snack-produkter på det amerikanske marked og reducere mængden af salt med 10 pct. ved udgangen af i år.
Det oplyser selskabet.
Selskabet vil "renovere" produkter som Digiorno, Tombstone, California Pizza Kitchen, Jack's, Hot Pockets og Lean Pockets, som en del af at forbedre ernæringsprofilen i produkterne og samtidig mindst fastholde deres smag.
Dermed følger Nestlé i hælene på en række amerikanske fødevareselskaber, der har besluttet sig for at droppe de syntetiske farvestoffer den seneste tid. Blandt andet har konkurrenten Kraft sagt farvel til den kunstige farve i sin berømte færdigret, Macaroni & Cheese.
Pizza Hut fjerner kunstige farve- og smagsstoffer
Amerikansk fastfood-kæde siger nej til GMO