Kraft dropper syntetisk farve i ikonisk færdigret

Kraft Foods vil nu fjerne syntetiske farvestoffer i en ikonisk færdigret. Beslutningen kommer i kølvandet på en omfattende tilbagekaldelse og nye sundhedstendenser i USA, der kan komme Chr. Hansen til gode.
Foto: Toby Talbot/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Toby Talbot/AP/POLFOTO/arkiv

Kraft Foods er det seneste skud på stammen af amerikanske fødevareselskaber, som lytter til de i stigende grad sundhedsbevidste amerikanske forbrugere og ændrer sine produkter på den baggrund.

Koncernen, som for nylig blev enige med rivalen Heinz om en milliardfusion, har således besluttet at ændre i opskriften for sin ikoniske færdigret Original Kraft Macaroni & Cheese.

Det skriver Reuters.

Det betyder, at man fremover vil fjerne alle syntetiske farvestoffer og konserveringsmidler fra færdigretten. Ændringerne vil træde i kraft i USA fra og med januar 2016, og koncernen har lignende planer for en anden færdigret, Kraft Dinner Original, på det canadiske marked fra slutningen af 2016.

”Vi ved, at forældre vil have det godt med den mad de spiser og serverer for deres familier,” siger en talskvinde for Kraft Foods ifølge Reuters.

Og den besked er meget godt i tråd med, hvad man har hørt fra andre store amerikanske fødevareselskaber på det seneste, hvor McDonald’s og CostCo for eksempel har skåret ned for brugen af antibiotika i det kød, man bruger i sine produkter. Og konfekturekoncerner som Nestlé og Hershey har vendt sig mod naturlige tilsætningsstoffer i sine produkter.

Det er en tendens, som kan åbne helt nye muligheder for blandt andet den danske ingrediensproducent Chr. Hansen, som netop udvikler naturlige farvestoffer til europæiske og amerikanske fødevareaktører.

Beslutningen fra Kraft Foods kommer også kort tid efter, at koncernen var tvunget til at tilbagekalde 6,5 mio. pakker Macaroni & Cheese, efter flere kunder havde fundet metalstykker i maden.

Nestlé og Hershey sparker Chr. Hansen i gang i USA

Kraft tilbagekalder ikonisk færdigret efter fund af metal

Heinz og Kraft Foods i gigantisk fusion

Vil Heinz og Kraft-fusion koste arbejdspladser?

Costco vil udrydde salg af kød med antibiotika

McDonald's fjerner antibiotika fra sine kyllinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter