
Fastfood-koncernen Yum! Brands bliver den seneste amerikanske fødevareaktør, der rider med på den sundhedsbølge, der netop nu skyller ind over landet. Kæden har således annonceret, at man vil eliminere brugen af kunstige smags- og farvestoffer i to af sine restaurantkæder allerede i år.
Det skriver Reuters.
Den mexicanske fastfood-kæde Taco Bell sagde ifølge nyhedsbureauet tirsdag, at man vil udskifte alle kunstige smags- og farvestoffer, samt visse tilsætningsstoffer såsom transfedtsyrer, i sine fødevarer med naturlige alternativer inden udgangen af indeværende år.
Samtidig vil man kigge på muligheden for at fjerne endnu flere tilsætningsstoffer og kunstige konserveringsmidler, ”hvor det er muligt”, ved udgangen af 2017.
En anden af koncernens kæder, Pizza Hut, har sagt, at man vil fjerne kunstige smags- og farvestoffer fra sine pizzaer ved restauranterne i USA ved udgangen af juli i år.
Den sidste af Yum! Brands’ kæder, KFC, har endnu ikke annonceret nogen planer om at følge i de andre kæders fodspor.
Pizza Hut vil kapre gluten-allergikere
Amerikansk fastfood-kæde siger nej til GMO
Kraft dropper syntetisk farve i ikonisk færdigret
Danskerne: Færre tilsætningsstoffer er lig med bedre fødevarer
Nestlé og Hershey sparker Chr. Hansen i gang i USA
Medie: Tesco kan starte sukker-revolution