Ferrero vil opbygge egen hasselnødproduktion

Den italienske konfekturekoncern Ferrero har opkøbt et stort stykke land i Serbien for et tocifret millionbeløb og planlægger at opbygge sin egen produktion af hasselnødder i landet.
Foto: Michael Mottlau/POLFOTO/arkiv
Foto: Michael Mottlau/POLFOTO/arkiv

Den italienske chokoladekoncern Ferrero, der står bag mærker som Nutella og Kinder, vil være mindre afhængige af hasselnødder fra eksterne leverandører i fremtiden. Derfor har koncernen opkøbt et stort stykke land i Serbien, hvor man planlægger at opbygge sin egen produktion af hasselnødder.

Det skriver mediet Confectionery News.

Ferrero har ifølge mediet købt næsten 700 hektar landbrugsjord fra det serbiske selskab Aleksa Santic for 7,95 mio. euro eller godt 59 mio. kr. Opkøbet sker formelt gennem den italienske koncerns serbiske datterselskab Agriser.

Ferrero, der er verdens største indkøber af hasselnødder, som blandt andet udgør en stor del af smørepålægget Nutella, vil plante hasselnødder på samtlige 700 hektar.

Selskabet blev sidste år hårdt ramt af problemer i Tyrkiet, hvor slemt frostvejr ramte landet, der er det største marked for produktion af hasselnødder i verden. Det sendte priserne på nødden i vejret med 60 pct.

Det fik sidste år Ferrero til at indgå en aftale om at opkøbe verdens største hasselnødfirma, tyrkiske Oltan Group. Og nu fortsætter selskabet altså sit fokus på at gøre sig uafhængige af eksterne leverandører af råvaren.

Ferrero køber verdens største hasselnødfirma

Frostvejr kan sende Nutella-priser på himmelflugt

Nutella-milliardæren Michele Ferrero er død

Nutella-konges død kan bane vejen for Nestlé-handel

Nutella-søn afviser salgsrygter efter farmands død

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter