Nutella-søn afviser salgsrygter efter farmands død

Søn af stifteren og grundlæggeren af det italienske chokoladedynasti Ferrero og Italiens rigeste mand, Michele Ferrero, døde lørdag d. 14. februar, 89 år gammel.
Det har siden sat gang i rygter om, at selskabet, der bl.a. står bag produkter som Ferrero Rocher, Kinder og Nutella, skulle være på vej til at blive solgt til en konkurrent med schweiziske Nestlé som det mest oplagte bud.
Men de rygter skydes nu ned af sønnen til den afdøde chokolade-konge, Ferrero-koncernens nuværende adm. direktør Giovanni Ferrero.
Det skriver mediet Confectionery News.
”Der har floreret rygter på det seneste igen, om at Ferrero kan blive solgt til et andet selskab. Adm. direktør Giovanni Ferrero afviser på det stærkeste disse rygter. Ferrero er ikke, og vil ikke, blive sat til salg,” skriver koncernen ifølge mediet i en pressemeddelelse.
Nestlé har eftersigende forsøgt at overtage Ferrero-koncrnen allerede tilbage i oktober 2013 uden held, og efter Michele Ferreros død har Societe Generale spekuleret i, at schweizerne muligvis vil prøve lykken igen.
Nutella-konges død kan bane vejen for Nestlé-handel
Nutella-milliardæren Michele Ferrero er død
Ferrero køber verdens største hasselnødfirma