Nu er Aldi Storbritanniens sjette største detailkæde

Den tyske discountkæde bliver ved med at stjæle markedsandele i Storbritannien og er nu landets sjette største supermarkedskæde.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO
Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO

Det tyske discountsupermarked Aldi har ædt sig yderligere ind på konkurrenterne i Storbritannien og rykker nu op på en sjetteplads på listen over landets største detailkæder.

Det viser de seneste tal fra analysefirmaet Kantar Worldpanel ifølge Harpers.

Tallene, som dækker de tolv uger frem til 29. marts, viser, at Aldi nu sidder på 5,3 pct. af det britiske detailmarked. Det betyder, at kæden overtager sjettepladsen fra den lokale konkurrent Waitrose.

”Det ville ske på et eller andet tidspunkt, og det her var den måned, hvor Aldi langt om længe tog et skridt op ad ranglisten og blev Storbritanniens sjette største supermarked,” siger Fraser McKevitt, der står i spidsen for detail og forbrugerindsigt for Kantar, ifølge mediet.

Mens Aldi har åbnet en række nye butikker i landet på det seneste, så kommer størstedelen af markedstilvæksten rent faktisk fra øget forbrug blandt kædens eksisterende kunder, afslører Frase McKevitt. Det gennemsnitlige indkøb per kunde lå således på 21 pund, hvilket er 7 pct. højere end for et år siden.

Men til trods for fremgangen for Aldi på ranglisten, så er væksten i koncernen aftaget i forhold til det hidsige niveau, man har set tidligere, påpeger analytikeren. Og Waitrose er faktisk også vokset med pæne 2,9 pct. i perioden.

Til sammenligning er store kæder som Tesco og Sainsbury’s blot gået frem med henholdsvis 0,3 og 0,2 pct.

Aldi opnår rekordhøj britisk markedsandel

Netto vil slås med Lidl og Aldi i Storbritannien

Aldi blæser til britisk butikskamp

Aldi UK vil åbne 70 nye butikker

Aldi får ny kapital fra tyske ejere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter