Aldi UK vil åbne 70 nye butikker

Den tyske discountkæde Aldi fortsætter sit indtog på det britiske marked og alene i år vil detailkoncern åbne 70 nye butikker i landet.
Det skriver det britiske medie Harpers.
I forbindelse med butiksåbningerne, som vil være spredt ud over året, får koncernen også brug for næsten 5000 nye medarbejdere. Helt konkret skal man bruge 150 nye butikschefer, 300 butiksassistenter og 4.500 butiksmedarbejdere.
Når de 70 nye butikker står klar, vil Aldi samlet have mere end 600 supermarkeder i Storbritannien, så der er altså tale om en markant forøgelse.
”Aldi har oplevet hastig vækst i de senere år og med endnu flere butiksåbninger planlagt på tværs af Storbritannien i 2015,” udtaler Ruth Doyle, der er regional direktør i Aldi ifølge mediet.
Sidste år annoncerede en anden tysk discountkæde, Lidl, at man vil åbne 20 nye butikker i landet i 2015, mens den britiske markedsleder for nyligt annoncerede, at man vil lukke 43 butikker og droppe oprettelsen af omtrent ligeså mange butikker, som ellers var på tegnebrættet.
Lidl-ejere stormer frem i europæisk detailmarked
Aldi-direktør: Discountkrig 'udhuler' markedet
Leverandører kan brække nakken i detailkrig
Aldi får trecifret millionbeløb af tyske ejere
Relaterede artikler:
Lidl-ejere stormer frem i europæisk detailmarked
For abonnenter
Aldi-direktør: Discountkrig 'udhuler' markedet
For abonnenter