Nu åbner Kina også for irsk oksekød

Irland bliver nu det første EU-land, der må eksportere oksekød til både USA og Kina.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Først var det USA, og nu åbner Kina også op for import af oksekød fra Irland, som dermed bliver det første EU-land, der må sende oksekød til de to store markeder i henholdsvis øst og vest.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet sagde den irske premierminister Enda Kenny fredag i sidste uge, at den kinesiske regering har fjernet sit importforbud mod oksekød fra Irland.

”Jeg er henrykt over at kunne annoncere, at vi nu er nået til enighed med Kina om at ophæve forbuddet på irsk oksekød,” sagde Enda Kenny ved en årlig konference for hans politiske parti Fine Gael.

Både USA og Kina indførte i slutningen af 1990erne et forbud mod at importere oksekød fra Irland og andre EU-lande pga. et udbrud af kogalskab, BSE, i Europa.

I den forgangne måned åbnede USA igen op for oksekød fra Irland, og siden har det lydt, at flere EU-lande også vil få adgang til det amerikanske oksekødsmarked i den nærmeste fremtid – og nu har Kina altså fulgt trop.

Hidtil har det ellers kun været nogle få lande, såsom Australien, New Zealand, Argentina og Canada, der har kunnet sende sit oksekød til det store asiatiske land. Canada står i øvrigt muligvis selv overfor nye problemer med kogalskab. Landet registrerede for nylig sit første tilfælde af BSE siden 2011.

USA åbner igen op for oksekød fra EU

EU-Kommissær: USA vil åbne døren for nye EU-lande

Norsk ko smittet med kogalskab

Mistanke om kogalskab i Norge

Brasilien vil igen øge kødeksport til Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også