Danmark har det højeste madspild i Norden

Den danske fødevaresektor spilder mere mad end resten af de skandinaviske lande. Det viser en opgørelse, der måler spildet fra høsten og frem til det færdige produkt.
Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv
Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv

Den danske fødevareindustri spilder mere mad end sine nordiske naboer og har det syvende højeste spild i Europa.

Det viser en opgørelse foretaget af det amerikanske erhvervsmagasin The Economist og industrigiganten DuPont.

I alt går 3,1 pct. af den samlede produktion tabt, fra råvarerne bliver høstet, til det færdige produkt når ud til forbrugerne.

Til sammenligning ligger det europæiske gennemsnit på 2,6 pct., mens Finland klarer sig bedst af alle med et spild på 0,4 pct.

Ifølge Lucy Hurst, senioranalytiker hos The Economist, er det imidlertid normalt, at lande med en stor fødevareproduktion har et højt madspild.

”Det er ikke usædvanligt, at et industrialiseret land som Danmark har et relativt højt madspild, fordi man producerer mere mad, og jeg ved, at de fleste producenter og distributører er meget opmærksomme på problemet,” siger hun til FødevareWatch.

Samme melding lyder fra Landbrug & Fødevarer, der hæfter sig ved, at spildet i den danske sektor er lavt, hvis man sammenligner med resten af verden. F.eks. når 6,9 pct. af den bulgarske produktion aldrig ud til forbrugerne.

Samtidig er de danske producenter dygtige til at genbruge det spild, der opstår undervejs, hvilket ikke indgår i den aktuelle opgørelse.

”Det er ikke sådan, at det ligger på lossepladsen og rådner op. Vi gør alt, hvad vi kan for at anvende restprodukterne i andre sammenhænge. Det kan være f.eks. være bioenergi eller mad til kæledyr,” siger chefkonsulent Klaus Jørgensen til FødevareWatch.

”I virkeligheden ryger kun meget lidt i skraldespanden, men man skal altid se, om man ikke kan gøre en lille smule mere hist og her i alle leddene fra jord til bord,” siger Klaus Jørgensen.

En tredjedel af verdens produktion går tabt

Ifølge The Economist ender cirka en tredjedel af verdens fødevareproduktion som madspild, og set i det lys er det danske spild marginalt.

Det vurderer Lucy Hurst, der understreger, at opgørelsen primært er lavet for at rette fokus på området og give lande mulighed for at lære af hinanden.

”Formålet med vores analyse er skabe et fælles udgangspunkt for en diskussion af, hvordan man løser verdens problemer på fødevareområdet,” siger hun.

Opgørelsen er en del af en større rapport, Global Food Security Index, som The Economist og DuPont offentliggør ved et arrangement i Brabrand i dag.

Rapporten er lavet de to seneste år, men det er første gang, at den indeholder en opgørelse over industriens madspild. Af de 26 europæiske lande, der indgår, skraber Bulgarien (6,9), Grækenland (4,6) og Belgien (4,1) bunden, mens Finland (0,4), Norge (0,8) og Storbritannien (1,0) klarer sig bedst.

Supermarkeder smider 150.000 ton mad ud om året

Madspild nyt konkurrence-parameter i detailsektoren

Hver anden dansker klar til ”for gamle” fødevarer

Dansk Supermarked roder i skraldet for at mindske madspild

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter