Supermarkeder smider 150.000 ton mad ud om året

Butikkers madspild fylder dagligt over 3000 indkøbsvogne, viser ny undersøgelse fra Miljøministeriet.
AF RITZAU

Tonsvis af mad ryger hver dag fra butikkernes hylder og direkte i skraldespanden frem for at lande på danskernes tallerkner. Hvert år smider danske købmænd og supermarkeder 150.000 ton mad ud, viser den første kortlægning af madspildet fra servicesektoren fra Miljøministeriet.

Madspildet i butikkerne svarer til 3000 indkøbsvogne fyldt med mad hver dag, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

"Det er grotesk, at butikkerne smider så meget mad i skraldespanden. Hvert år bliver der smidt mad ud, der samlet kunne fylde 1,2 millioner indkøbsvogne.[...]Heldigvis er mange butikker selv begyndt at sætte fokus på problemet. Men der er stadig lang vej endnu, og jeg vil gerne opfordre detailhandlen til for alvor komme i gang med at forebygge madspild," siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Varerne kan være for gamle, eller det kan være for eksempel bananer eller salathoveder, der er blevet stødt, og derfor ikke kan sælges.

Dansk Supermarked roder i skraldet for at mindske madspild

Oveni i de mange ton madspild fra supermarkederne, kommer 12.000 ton om året fra specialforretninger som slagtere, fiskehandlere og grønthandlere.

Kortlægningen viser, at detailhandlen står for omkring 70 procent af madspildet i hele servicesektoren - mere end engroshandel, hoteller, restauranter, institutioner og kantiner tilsammen.

"Madspildet skyldes ikke kun mange regler eller kræsne forbrugere. Nu giver vi butikkerne helt konkrete råd til, hvordan de kan reducere spildet," siger Kirsten Brosbøl.

"For eksempel kan man passe særligt godt på skrøbelige varer som frugt og grønt. Og man kan nedsætte prisen på varer, der nærmer sig udløbsdatoen, som nogle supermarkeder allerede gør," tilføjer hun.

Forbrugerne kan selv få syn for sagen torsdag eftermiddag på Rådhuspladsen i København, hvor Miljøministeriet i samarbejde med foreningen Stop Spild Af Mad sørger for, at flere tusinde mennesker vil få serveret gratis overskudsmad.

Økologisk fødevarekæde har store vækstambitioner

Rigide regler kan bremse madspildsbutik

Firmaer skal tjene penge på "madspild"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter