Den tyske supermarkedskoncern Lidl Stiftung & Co. KG sagde i slutningen af sidste uge farvel til sin adm. direktør, Karl-Heinz Holland. Det meddelte flere internationale medier fredag.
Ifølge harpers.co.uk har den afgående topchef været i selskabet i 23 år. De seneste 12 år har han været en del af bestyrelsen i Lidl, mens han har stået i spidsen for kæden de seneste 5 år.
Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!
Ifølge mediet skyldes direktøren afgang fra koncernen, at de to parter ”havde forskellige syn på forretningens fremtidige strategi”.
Karl-Heinz Holland erstattes af Sven Seidel, som i løbet af de seneste tre år har stået for forretningsudvikling i Scwartz Group, som ejer Lidl. Det skriver erhvevsmediet Reuters.
Lidl ejer 10.000 discount-supermarkeder i 20 europæiske lande, heriblandt Danmark. Selskabet har 180.000 ansatte og omsatte for 67,6 mia. euro i det seneste finansår, 2012/2013.
Rema 1000 hæver overskud markant
Discountbutikker glemmer at skilte prisen
Her er årets mest innovative leverandør og dagligvarekæde