Carlsberg-chef: Markedet for specialøl vil kun vokse mere

Marketingchefen i Carlsberg forudser, at specialølmarkedet vil vokse fra 15 pct. til 30 pct. inden for de næste fem år. Det vil få markedet for specialøl til at vokse, men der er grænser for væksten.
Foto: Thomas Petri/ JP
Foto: Thomas Petri/ JP
AF RITZAU FINANS

Carlsberg er størst på det fragmenterede og hastigt voksende specialølmarked, hvor væksten i højere grad end på det almindelige ølmarked drives af nyheder og forskellighed.

Det siger Simon Fibiger, marketingchef for øl i Carlsberg, i et interview med Ritzau Finans:

"I forhold til pilsnermarkedet er der flere om specialølmarkedet, men vi laver med vores Jacobsen produkter et genkendeligt brand med variation inden for brandet."

Dyre produkter

Specialøl i superpremium-klassen som Jacobsen er også dyre produkter.

Simon Fibiger oplyser, at et superpremiumprodukter er kendetegnet af to faktorer - pris og kvalitet.

"Jacobsen er et produkt, der bliver kælet mere for, og det har en pris," siger marketingchefen.

De udenlandske specialsølmærker som Leffe, som Carlsberg distribuerer, og Grimbergen, som Carlsberg ejer, er på samme prisniveau, men der findes andre og dyrere superpremium-mærker.

Simon Fibiger peger på det danske ølmærke Mikkeller, der også er kælet ekstra for og endda endnu mere, men som ifølge ham koster 25-40 kr. for en 33 centiliters øl.

Specialøls andel fordobles i 2020

Specialølkategorien udgør i dag cirka 15 pct. af ølmarkedet, men kategorien skal vokse til 30 pct. i 2020. Om det er grænsen, tør marketingchefen ikke udtale sig om, men han er sikker på, at væksten vil fortsætte. Tilbage i 2012 var andelen omkring 10 pct.

Han er derimod mere sikker på, at væksten er med til at udviske forskellene i ølkategorien. Specialøl er blevet oplukkeren til ølkategorien:

"Det, vi kommer til at se, er, at vi ikke kommer til at tale specialøl kontra almindelig øl, vurderer han og henviser til, at han venter lidt den samme udvikling, som man har set indenfor kaffe, hvor typer af kaffe bliver en naturlig underinddeling af kategorierne."

Væksten fortsætter

Han vurderer, at med tocifrede vækstrater er der ikke noget, der taler for, at væksten skal falde eller flade ud.

"Væksten er fortsat over 10 pct. årligt i kategorien," fastslår Simon Fibiger og tilføjer:

"Carlsbergs egne tal viser, at vi ved udgangen af 2015 har en vækst på 30 pct. og sidder på cirka en fjerdedel af markedet."

Han erkender, at der sker ændringer på markedet for øjeblikket. Det er primært indenfor kategorien udenlandske specialøl, hvor man ser et fald.

"Mens Grimbergen stiger meget og Leffe lidt, er de tre andre øl i top fem over udenlandske specialøl - Budejovicke, Kaiserdom og Newcastle Brown Ale - faldet," siger han.

Ifølge en opgørelse fra oktober er de tre sidste mærker faldet mellem godt 20 og 50 pct. i værdi år til dato.

Stagnerende antal mikrobryggerier

Antallet af producenter af specialøl - typisk mikrobryggerier - venter Simon Fibiger ikke vil fortsætte med at vokse.

"Der er vokset mange mikrobryggerier frem i de senere, og på et eller andet tidspunkt når man et mætningspunkt," siger han og venter på den baggrund, at man nok ikke vil se antallet af bryggerier vokse voldsomt.

Markedet og danskerne vil begynde at finde nogle mærker, de er loyale over for, og så bliver man i større og større grad ved det.

"Mætningspunktet for bryggerier er nået, men ikke mætningspunktet for specialøl," forudser Simon Fibiger.

Udviklingen i salget

Nedenstående tabeller viser udvikling i specialøls værdi i dagligvarehandlen i Danmark i oktober 2015.

 

Kilde ifølge Ritzau Finans: Carlsberg/AC Nielsen

Carlsberg: Kan hverken be- eller afkræfte Habeco-køb

Myanmar-bryggeri gør klar til kamp mod Carlsberg

Carlsberg booster Brooklyn Brewery

Da en grøn Tuborg reddede en kold Carlsberg

Carlsberg rider på ryggen af Tuborg i vækstmarkeder

Elefant-øllen har stor succes som luksus-drik i Indien

Carlsbergs store Indien-ambition: ”Vi skal være nummer to”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter