Markant resultatfremgang i Harboes

Omsætningen faldt i årets første ni måneder i bryggerikoncernen, drevet af nedgang i to regioner. Effektiviseringer og nye kundeaftaler løftede bundlinjen.
Foruden bryggeriet i Skælskør (billedet) har Harboes bryggerier i Tyskland og Estland. | Foto: Presse/Harboes
Foruden bryggeriet i Skælskør (billedet) har Harboes bryggerier i Tyskland og Estland. | Foto: Presse/Harboes

Bryggerikoncernen Harboes Bryggeri kom i regnskabsårets første ni måneder ud med et klart forbedret resultat end samme periode året før trods en lavere omsætning. Forventningerne til helåret fastholdes.

Det fremgår af bryggeriets netop offentliggjorte regnskab for 3. kvartal og regnskabsårets første ni måneder fra 1.maj 2014 til 31.januar 2015.

I perioden steg EBITDA (Resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat, red.) til 98,9 mio. kr. fra 81,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Det svarer til en EBITDA-margin på 9,5 pct. mod 7,6 pct. i samme periode sidste år.

Nettoomsætningen blev i perioden 1.042,8 mio. kr. mod 1.072,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Det svarer til en nedgang på 2,8 pct.

”Den lidt lavere nettoomsætning afspejler en positiv udvikling på en række af koncernens markeder i såvel Nordeuropa som på flere vigtige internationale markeder, men modsvares af fortsat udfordrende markedsforhold og lavere omsætning på andre markeder – særligt i Afrika og Mellemøsten. Samtidig har Harboe som led i den fortsatte styrkelse af kontraktporteføljen erstattet tidligere forretning med nye kundeaftaler med lavere volumen og nettoomsætning, men med et styrket produktmiks og mere attraktive marginer,” skriver ledelsen i regnskabet.

Koncernresultat før skat blev på 27,8 mio. kr. mod 9,7 mio. kr. året før. Om fremtiden hedder det:

Harboe fastholder forventningerne til året, som blev opjusteret i forbindelse med halvårsregnskabet i december 2014. Koncernen forventer et EBITDA i niveauet 115-125 mio. kr. (mod oprindeligt 100-110 mio. kr.) og et resultat før skat i niveauet 25-35 mio. kr. (mod oprindeligt 15-25 mio. kr.).

Adm. direktør Bernhard Griese skriver i en kommentar til delårsrapporten blandt andet:

”Vi har i årets første tre kvartaler formået at videreføre det positive momentum, vi har skabt i afsætningen af egne varemærker på tværs af vore geografiske markeder, og det bidrager med yderligere fremgang i indtjeningen.

Samtidig ser vi, at vores målrettede investeringer i effektiviseringer og energioptimeringer skaber positive resultater i form af lavere produktions- og energiomkostninger og en generelt bedre ressourceudnyttelse på tværs af vores produktionsenheder. Vi vil fortsætte indsatsen på disse strategiske fokusområder og fastholder forventningerne til hele året.”

Nettoomsætningen blev i 3. kvartal af 2014/2015 304,4 mio. kr. mod 318,1 mio. kr., hvilket er en nedgang på 4,3 pct.

Resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) blev i 3. kvartal på 27,0 mio. kr. og steg med 51,5 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Resultat efter skat blev i 3. kvartal et overskud på 2,1 mio. kr. mod et underskud på 4,8 mio. kr. i samme periode sidste år. I perioden blev resultat efter skat 20,3 mio. kr. mod 7,0 mio. kr. i samme periode sidste år.

Tegn på bedring i Afrika

Aktiviteterne i Afrika har i årets første ni måneder været påvirket af fortsatte og nye udfordringer i visse regioner.

"Der ses dog også spirende tegn på bedring i de områder, som tidligere i regnskabsåret var påvirket af Ebola-udbruddet, men hvor infrastruktur og efterspørgsel nu er på vej tilbage til mere normalisede tilstande," skriver firmaet.

Krigslignende tilstande

I Mellemøsten markedsfører Harboe fortrinsvis ikke-alkoholiske drikkevarer.

"Den politiske uro og krigslignende tilstand flere steder smitter dog fortsat af på afsætningen, og hele forretningsklimaet i regionen er påvirket af udfordringer med generelle forsinkelser i forsyningskæden og andre driftsmæssige uregelmæssigheder," skriver ledelsen.

Harboes klare maltekstrakt, som er en del af ingrediensforretningen, afsættes især  til kunder i fødevareindustrien i Mellemøsten. Den aktivitet har også været påvirket af uroen i regionen og har ikke leveret den ventede afsætning.

 

Herslev Bryghus får grønt lys til omstridt hø-øl

Dårlige energidrikke sprutter for meget og skal kasseres

Carlsberg-tillidsmand raser over lønhop til C20-bosser

Carlsberg-rival kigger på slovensk bryggeri

Henrik Brandt er alle pengene værd for aktionærerne i Royal Unibrew

Unibrew er Nordeas favoritøl-aktie i Danmark

Royal Unibrew løfter overskud til rekordhøjde

Mikkeller køber amerikansk bryggeri

Danske bryggere dominerer verdenseliten

Det går fremad for de danske specialbryggere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter