FødevareWatch

Harboe-arving på vej i bestyrelsen

Datter til Harboe-direktør, Bernd Griese, kommer på valg til bestyrelsen i bryggeriet, når der i næste måned er generalforsamling.

En af arvingerne til Harboes Bryggeri får nu også plads i bestyrelsen.

Karina Harboe Laursen, datter til bryggeriets direktør, Bernd Griese, foreslås valgt ind på den kommende bestyrelse 25. august.

Karina Harboe Laursen arbejdede fra 2005-2007 i bryggeriet som ansvarlig for HR og intern kommunikation, men har siden da brugt tiden på at drive sin egen modevirksomhed, Strøm.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Hun nomineres til bestyrelsen på grund af sin viden omkring strategisk udvikling, international ekspansion og varemærker, forbrugeradfærd, service og organisationsledelse, skriver Harboes. På grund af familieforholdet betragtes hun dog ikke som uafhængigt medlem.

Hun er nomineret til at erstatte Mette Kirstine Agger, der efter seks år i bestyrelsen har valgt at udtræde.

Alle resterende medlemmer af bestyrelsen, herunder Bernd Griese og formand Anders Nielsen, er indstillet til genvalg. Bernd Griese sidder på 15,2 pct. af aktiekapitalen og 53,2 pct. af stemmerne i Harboes Bryggeri.

"Jeg skal ikke være direktør"

I medierne er der flere gange blevet spekuleret i, hvem der skal afløse 73-årige Bernd Griese på direktørposten, når han engang lader sig pensionere.

Fra familien er der med Karina Harboe Laursens indtræden i bestyrelsen nu flere kandidater.

Logistikdirektør Søren Malling, som er gift med Bernd Grieses datter Vibeke, er en af dem, men også den tredje Griese-datter, Pernille Harboe Griese, er blevet nævnt.

Men datteren, som sidder i selskabets marketingafdeling, har selv afvist at have ambitioner i den retning.

"Jeg har absolut ingen planer om at skulle op i direktørstolen efter min far. Det er ikke det, jeg har ambitioner om. Jeg ser ikke mig selv som direktør, og det er min far også afklaret med," sagde hun for et år siden til Børsen.

Harboes leverer lovet overskud

Bryggerifusion kan sende Carlsberg på opkøb

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier