FødevareWatch

Herslev Bryghus får grønt lys til omstridt hø-øl

Fødevarestyrelsen har konkluderet, at det ikke er sundhedsskadeligt at brygge øl på hø, og dermed er vejen banet for specialbryggeriets særlige øltype.

Herslev Bryghus får alligevel godkendt på sin øl, der er brygget på hø. | Foto: Presse/Herslev Bryghus

Herslev Bryghus får alligevel lov til at brygge øl på hø. Det står klart, efter Fødevarestyrelsen mandag har givet grønt lys til, at det sjællandske specialbryggeri kan bruge hvidkløver og rajgræs i sin produktion.

Hø er ellers ikke på EU’s liste over godkendte fødevarer, og derfor satte styrelsen i første omgang en stopper for bryggeriets Mark-øl.

Siden da har virksomheden imidlertid været i dialog med myndighederne, der nu er kommet til den konklusion, at der ikke er ’anledning til sundhedsmæssig bekymring vedrørende indtag af høøl’.

Det er godt for Herslev Bryghus, men det er også godt for innovationen i branchen i det hele taget"

Tore Jørgensen, direktør, Herslev Bryghus
Dermed er vejen endegyldigt banet for Herslev Bryghus' såkaldte Mark-serie, hvor der er brugt hø i stedet for humle til at brygge øllet.

Fødevarestyrelsen gør dog opmærksom på, at virksomheden i sin egenkontrol skal være særligt opmærksom på indholdet af mykotoksiner.

Direktør Tore Jørgensen er glad for, at det er lykkes at få hø-øllen godkendt, og han vurderer, at afgørelsen kan få stor betydning for lysten til at tænke kreativt og bruge lokale råvarer blandt de danske specialbryggere.

"Det er godt for Herslev Bryghus, men det er også godt for innovationen i branchen i det hele taget, at der nu bliver åbnet op for, at man kan gøre tingene på en anderledes måde. Jeg håber, at det giver en større åbenhed i forhold til at udfordre de faste kategorier," siger han til FødevareWatch.

Hø-øllen har været i handlen i længere tid, men det er først med mandagens afgørelse, at den særlige øltype har fået sin endelige godkendelse af Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen stopper Herslevs høøl

Dansk specialøl skal lave en ”Noma”

Nye nordiske specialøl er et "klogt træk"

Mercedes-chef skal sætte fart i Mikkellers ølsalg

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier