Unibrew er Nordeas favoritøl-aktie i Danmark

Unibrew, der over en årrække er steget flere tusinde procent på børsen, er fortsat inde i varmen hos storbanken Nordea.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew

Bryggerikoncernen Royal Unibrew, hvis aktier onsdag morgen stiger markant efter offentliggørelsen af regnskab tirsdag aften, er storbanken Nordeas favoritøl-aktie i Danmark.

Det skriver bankens chefrådgiver Jan Bylov i en kort morgenrapport til bankens største privatkunder. Unibrew har i 2014 øget omsætningen med 35 pct., og bundlinjen følger med op i rekordhøjt niveau.

Resultatet for 2014 og forventningerne til 2015 var lidt under forventningerne i markedet, hedder det fra banken.

”Her er det værd at huske på, at bryggeriet har for vane at komme med forsigtige forventninger,” påpeger Nordea og tilføjer bl.a., at bryggeriet til gengæld foreslår et højere udbytte og aktietilbagekøb end ventet i markedet.

”Aktien har kørt godt, men bryggeriets aktionærvenlige tiltag bør holde hånden under aktien. Nordea Markets gentager anbefalingen "Køb" af bryggeriet og hæver kursmålet til 1.375 kr. fra 1.350 kr. Med en samlet returnering af 5-6 pct. årligt i form af udbytter og aktietilbagekøb mener vi, at Royal Unibrew er Danmarks favoritølaktie,” skriver Nordea.

Aktier er onsdag formiddag steget over to pct. på fondsbørsen.

Kæmpe kursstigninger

For aktionærer, der de seneste år har købt aktien, har det været en sand guldgrube. En aktieopgørelse foretaget af Watch Medier – som FødevareWatch er en del af – i efteråret 2014 viste, at af samtlige danske aktier har Royal Unibrew haft den suverænt største kursstigning, siden aktiemarkedet ramte bunden før finanskrisen.

Opgørelsen er foretaget ved at måle kursudviklingen for samtlige danske aktier siden den 9. marts 2009, hvor det danske kursmarked samlet set nåede finanskrisens bund, og viser at bryggeriaktiens afkast havde i efteråret 2014 været på astronomiske 2.933 pct. Siden er kursen fortsat opad, og den er i år steget med over 14 pct.

Bag Royal Unibrews succes tilfælde ligger en gennemgribende turnaround. I november 2008 tiltrådte Henrik Brandt som adm. direktør, og under hans ledelse kørte koncernen en stram kurs, hvor de udenlandske bryggerier i Caribien og Polen, der var blevet opkøbt, blev frasolgt igen, mens der blev strammet op såvel på det danske marked som i Baltikum, hvor store dele af produktionen forestås.

Unibrew er finanskrisens vinder

Royal Unibrew løfter overskud til rekordhøjde

Royal Unibrew og AGF indgår stor sponsoraftale

Unibrew-direktør: ”Vi skal fortsætte med at effektivisere”

Unibrew: Specialøl er en grumset fornøjelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter