Lavazza tilbudt at købe kaffe-brand fra Mondelez

Italienske Lavazza var på vej til at købe to mindre kaffebrands fra amerikanske Mondelez International, som dog hellere vil sælge et helt andet brand til konkurrenten.
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv

Den amerikanske fødevarekoncern Mondelez International har tilbudt de eksklusive rettigheder til et opkøb af sit kaffe-brand Carte Noir i Europa til italienske Lavazza.

Det skriver Reuters.

I september sidste år kom det frem, at Mondelez og dennes hollandske konkurrent D.E. Master Blenders 1753 B.V, søgte aftagere af de to populære kaffe-brands Café Grand’Mère og L’Or i Frankrig.

Baggrunden for beslutningen var, at de to selskaber gjorde – og stadig gør sig - klar til en storstilet fusion af sine respektive kaffeforretninger i et nyt selskab under navnet Jacobs Douwe Egberts (JDE), og her risikerer man – især i Frankrig – at komme i clinch med europæiske konkurrenceregler.

Ifølge Reuters har Lavazza tilbudt mere end 600 mio. euro eller 4,48 mia. kr. til Mondelez og D.E. Master Blenders for et køb af Café Grand’Mère og L’Or, og den italienske koncern var allerede i gang med at skaffe pengene til opkøbet. Men nu har Mondelez altså i stedet tilbudt Carte Noire til Lavazza.

Lavazza indgik i starten af denne uge en aftale om at frasælge mere end halvdelen af sin andel i amerikanske Keurig Green Mountain for omkring 624 mio. dollars eller 4,15 mia. kr.

Det vides ikke, hvor meget Carte Noir skal koste den italienske kaffekoncern, hvis den tager imod tilbuddet fra Mondelez.

Medie: Frasalg skal sikre gigantisk kaffefusion

Lavazza vil købe kaffebrands fra ny markedsleder

Mondelez skaber verdens største kaffeselskab

EU undersøger gigantisk kaffefusion

Kaffefusion skal åbne nye markeder

Nestlé presses af ny kaffefusion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter