Coca-Cola overvejer mexicansk fremtid efter gidseltagning

En række fødevare- og drikkevareselskaber, som opererer i den sydmexicanske region Guerrero, har oplevet store problemer med utilfredse demonstranter, der angriber selskabernes ansatte og blokerer og røver deres leverancer af varer.
Og det får nu den amerikanske læskedrikkæmpe Coca-Cola til at overveje, om man helt skal trække sig ud af den mexicanske region.
Det skriver Associated Press.
Protesterne i Guerrero skyldes, at 43 studerende er forsvundet i regionen, og de er taget til i styrke på det seneste. Onsdag i sidste uge resulterede det i, at to Coca-Cola-medarbejdere blevet taget gidsler af demonstranterne, som tæller utilfredse studerende og undervisere.
Demonstranterne forsøgte ifølge AP Coca-Colas kontorer i byen Chilpancingo, hvor de altså endte med at tage to ansatte til fange. Ifølge demonstranterne skete det som modsvar til, at fem demonstranter var blevet arresteret ”uden grund”, og man ville bruge medarbejderne i en ”byttehandel”. Ti mennesker kom ifølge AP til skade under gidseltagningen.
Det mexicanske Coca-Cola-tapperi Coca-Cola Femsa siger til nyhedsbureauet, at de ansatte er blevet løsladt igen og er uskadte. Men ikke desto mindre overvejer koncernen nu sin fremtid i den mexicanske region.
”Vi evaluerer på nuværende tidspunkt vores drift (i området, red.), men sikkerheden for vores personale kommer i første række,” skriver selskabet i en meddelelse sendt til AP.
Coca-Colas kontorer i Chilpancingo er indtil videre lukkede, mens man evaluerer situationen.
Coca-Cola lavede nuttede dyr ud af Hitler-citater
Coca-Cola sælger igen kult-sodavand
Relaterede artikler:
Coca Cola fyrer folk for at kunne reklamere mere
For abonnenter