Coca-Cola sælger igen kult-sodavand

Efter pres fra en fangruppe på Facebook, har Coca-Cola nu besluttet at sælge kult-sodavanden Surge igen. Dog kun i begrænset omfang og periode.
Foto: PR
Foto: PR

De fleste folk, som har levet mere end to årtier på denne jord, husker nok den citrus-agtige, grønnne sodavand Urge, som læskedrikgiganten Coca-Cola lancerede i løbet af 1990erne.

Sodavanden, som blev markedsført under navnet Urge i Skandinavien, blev trukket fra markedet igen i starten af det nye årtusinde, til stor fortrydelse for en masse mennesker. Men nu er der igen håb forude for de mange mennesker, der sukker efter en flaske af det grønne citrus-sukkervand.

Coca-Cola har nemlig igen gjort Surge tilgængelig for alverdens forbrugere. Sodavanden sælges dog kun i en begrænset periode, og kun via hjemmesiden amazon.com. Det fremgår af en artikel i Bloomberg Businesweek.

Ifølge mediet er Coca-Cola bukket under for presset fra en facebookgruppe kaldet The Surge Movement, som blev oprettet i 2011. Gruppen har kæmpet for at få kult-sodavanden tilbage i handelen og har pt. 130.000 følgere.

Foto: PR
Foto: PR

”Beslutningen om at relancere Surge blev til dels truffet ud fra Coca-Colas ønske om at lytte til sine fans,” skriver selskabet ifølge Bloomberg Businessweek i en pressemeddelelse.

Selskabet har ikke umiddelbart nogen planer om at sælge (S)urge i butikkerne igen, og det er pt. kun muligt for folk, som er bosat i USA at få tilsendt sodavandene fra Amazon. Men hvem ved om forbrugerne endnu engang kan få læskedrikgiganten til at bukke under for presset.

De amerikanske fans af sodavanden har i hvert fald gjort sit til at lægge pres på koncernen. Fire timer efter sodavanden blev sat til salg på Amazon var der udsolgt.

Sverige bliver frontløber for ny Coca-Cola-satsning

Coca Cola lancerer en grøn cola

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også