Mindre europæisk tørst rammer fransk spritgigant

Den franske spirituskæmpe oplevede en nedgang i salget i både Europa og Kina i det seneste kvartal. Den samlede omsætning vokser dog med en enkelt procent.

Den franske spirituskoncern Pernod Ricard har netop offentliggjort sine salgstal for første kvartal af det skæve regnskabsår 2014/2015. Her meldes om en fremgang på 2 pct. på organisk basis til 2,04 mia. euro.

Da valutakurser påvirker toplinjen i negativ retning, ender den reelle vækst dog kun på 1 pct.

Det er primært på selskabets vækstmarkeder, at man oplever en stigning. Her er salget gået frem med 5 pct. i perioden. Den tendens er særlig drevet af markederne Indien og Afrika/Mellemøsten, som vokser med henholdsvis 21 og 22 pct. målt på værdi.

Til gengæld er der tilbagegang på det vigtige kinesiske marked. Godt nok har man øget salgsvolumenen i det enorme land med 4 pct., men et negativt prismix betyder at værdien af de volumener er 9 pct. mindre end samme kvartal året før.

Herudover er der også nedgang på ”hjemmemarkedet”, da salget falder med 1 pct. i Europa i kvartalet.

Pernod Ricard oplyser, at forventninger til helåret lyder på en organisk vækst i indtjening fra fortsættende aktiviteter på mellem 1-3 pct. Det er ifølge Bloomberg noget under analytikernes forventninger. Konsensus i markedet lyder ifølge mediet på godt 4 pct.

Kina trækker ned for fransk spiritusproducent

Absolut stilstand for fransk spiritusproducent

Spiritusproducent genopliver ”the dude”

Pernod vil fordoble salget af Jameson-whiskey

Spiritusgigant vil udnytte lokalbølgen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter