Unibrew-finansdirektør: I 2019 er vi i integrationsmode efter bedste år nogensinde

"Det har været vores mest travle år præget af en lang række opkøb og en fantastisk sommer samt flere nye tiltag." Royal Unibrew-finansdirektør Lars Jensen ser tilbage på stort 2018 og frem mod integrationsåret 2019.
AF RITZAU FINANS

Unibrew er kommet igennem 2018 med de bedste resultater i bryggeriets historie, og det er finansdirektør Lars Jensen uhyre tilfreds med.

"Det har været vores mest travle år præget af en lang række opkøb og en fantastisk sommer samt flere nye tiltag," konstaterer han over for Ritzau Finans og glæder sig over, at alt "Gud ske lov er gået op i en højere enhed og har bragt økonomiske resultater".

Konkurrencesituationen vurderer han uændret.

"Der er ikke noget, der er blevet nemmere, men heller ikke noget, der er blevet sværere," siger Lars Jensen.

Han oplyser, at resultatmæssigt betyder den ekstraordinært gode sommer i Nordeuropa 70-90 mio. kr. på resultatet, men han ønsker ikke at give et bud på effekten på toplinjen.

Forventningerne til indeværende år er påvirket af opkøbene.

"Vi vurderer, at helårseffekten af vores opkøb er 300 mio. kr. på omsætningen," siger han.

Royal Unibrew venter for indeværende år en omsætning på 7,400-7,650 mia. kr. og et driftsresultat på EBIT-niveau på mellem 1,340 mia. kr. og 1,465 mia. kr.

I forventningerne er der ikke indregnet effekten af en god sommer, men en normal sommer.

Royal Unibrew realiserede i 2018 en omsætning på 7,198 mia. kr. samt et driftsresultatet (EBIT) på 1,339 mia. kr.

Royal Unibrew indgår strategisk samarbejde med Nohrlund

2019 - et integrationsår

Generelt bliver 2019 et integrationsår i Royal Unibrew.

"Vi skal nu udleve potentialet i de virksomheder, vi har overtaget," siger han og understreger, at Unibrew som udgangspunkt er i integrationsmode.

I 2018 købte Unibrew italienske Terme di Crodo, franske Etablissement Geyer Frères og danske Nohrlund, og i begyndelsen af i år fulgte opkøbet af danske Bev.Con med mærkerne Cult, Shaker og Mokai.

Royal Unibrew køber Cult

At der nu fokuseres på integration af tilkøbene betyder ikke, at der er lukket for pengekassen til opkøb.

"Kommer de rigtige ting forbi til den rigtige pris, så vil vi kigge på det," konstaterer Lars Jensen.

Lars Jensen ønsker ikke at kommentere Unibrews opkøbskapacitet, men siger:

"Nogle analytikere regner sig frem til, vi har 6 mia. kr. i opkøbskapacitet."

Royal Unibrew så solid vækst i 2018

Royal Unibrew vil foretage flere opkøb i 2019

Bryggerikoncerner rider hver deres vej på den grønne bølge

Daloon-stifter forlader Royal Unibrew-bestyrelse

Cocktailknægte oplever stor vækst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også