Co-Ro henter endnu en direktør i Carlsberg

Frederikssund-koncernen Co-Ro, der blandt andet står bag Sun Lolly og Sunquick-brandet, får ny mand i spidsen for sin forsyningskæde. Han har ligesom et par andre direktører i Co-Ro en fortid i Carlsberg.

I lige linje fra en stilling som produktionsdirektør for Carlsberg Sweden træder Kristian Normark Dahl ind i Co-Ro som direktør for læskedrikkoncernens globale forsyningskæde.

"Jeg er stolt over at kunne byde Kristian velkommen i Co-Ro, og jeg er overbevist om, at hans lange erfaring med at lede komplicerede supply chain operationer på tværs af markeder vil være afgørende i takt med, at vi udvikler og udvider vores forretning med nye markeder og produkter," udtaler koncernchef Søren Holm Jensen i en meddelelse sendt til FødevareWatch.

Søren Holm Jensen kom selv til Co-Ro i 2015 efter mange år i Carlsberg, hvor Kristian Normark Dahl har været siden 1999. Senest med ansvaret for produktionen af øl, juice og mineralvand og et team på 220 personer, og før det i en række ledende stillinger, bl.a. som supply chain director for Carlsberg i Malaysia, og teknisk direktør i Carlsberg IndoChina.

Del af ekspanderende koncern

Siden 2015 er koncernen rullet frem under strategien 'Shape for Growth', der løber frem til 2020. Her er der fokus på at etablere sig på nye markeder, ligesom der også bliver investeret i styrkelse af organisationen, lancering af nye produkter og produktionsapparater.

Investeringslysten er massiv og i 2017 betød det bl.a., at Co-Ro åbnede et kontor i Malaysia samt nyt hovedkontor og lager i Saudi Arabien. Samtidig byggede selskabet helt nye fabrikker i Kenya, Iran og i Sri Lanka.

"Alle tre forretninger har potentiale til trecifrede millionomsætninger inden for en tre-fireårig tidshorisont," vurderede Søren Holm Jensen i forbindelse med det 2017-regnskab som i sidste måned afslørede, at det koster på bundlinjen, når man befinder sig i så aggressiv en vækstperiode.

I 2017 investerede Co-Ro 189,7 mio. kr. i materielle anlægsaktiver, mens selskabet brugte 341,5 mio. kr. på distributionsomkostninger og 121,5 mio. kr. i administrationsomkostninger. Trods de massive investeringer har Co-Ro stadig over 2 mia. kr. i egenkapital, og de skal igen ud at arbejde.

"Vi kommer til at starte op i nogle nye markeder i 2018, men der er i særdeleshed også en pipeline til 2019 og 2020 på vej," sagde Søren Holm Jensen i midten af maj.

Foruden de tre nye fabrikker har Co-Ro også produktion i Danmark, Saudi-Arabien og Kina. Og inden for de kommende måneder finder direktøren formentlig megafonen frem og annoncerer, at is og læskedrik fra Co-Ro også skal produceres flere andre steder.

Virksomheden med hovedkvarter i Frederikssund beskæftiger over 1100 medarbejdere, har over 400 produkter og sælger i mere end 80 lande. I 2017 tog Co-Ro det første spadestik til et nyt innovationscenter og hovedkontor i Frederikssund, der forventes færdig i foråret 2019. En investering, som selskabet tidligere over for FødevareWacth har betegnet som en "større tocifret" millioninvestering.

Kristian Normark Dahl er gift, 43 år, og vil ifølge meddelelsen bruge sommeren til at flytte tilbage til Danmark efter mere end 13 år i udlandet.

Kristian Normark Dahl starter i Frederikssund-koncernen i midten af september, og indtræder også i selskabets ledelse (ExCOM).

Co-Ros nye kaptajn på det asiatiske marked vil skabe en vækstmotor i Kina

Dansk læskedriksfirma henter profil hos Carlsberg

Sun Lolly-ejer blæser til angreb efter lunkent regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Emmerys udvidede sidste år med nye butikker - og det er også planen for 2024, fortæller topchef Shahriar Bakhspour til FødevareWatch. | Photo: PR/Emmerys

Emmerys-direktør: "Toplinjen er rekordhøj"

For abonnenter

Læs også