Bæredygtige fisk fra Thorupstrand skaber omsætning

København har fået en ny bro på tværs af inderhavnen, og det har smittet godt af på salget af bæredygtige fisk fra Thorupstrand.
Foto: POLFOTO/Astrid Dalum/Arkiv
Foto: POLFOTO/Astrid Dalum/Arkiv
AF DR NORDJYLLAND

Efter tre år med en flydende fiskebutik i hovedstaden er det endelig lykkedes kystfiskerne fra Thorupstrand at skabe et bæredygtigt salg af frisk fisk til københavnere.

Gennembruddet for fiskebutikken kom, da den nye Inderhavnsbro med øgenavnet Kyssebroen blev indviet i juli.

"I stedet for at ligge for enden af Nyhavn, er vi pludselig blevet en del af en hovedfærdselsåre i København, hvor cirka 30.000 til 40.000 brugere krydser broen på cykel eller til bens," fortæller bestyrer Jesper Andresen til DR Nordjylland.

De sidste tre måneder er omsætningen mere end fordoblet, og det månedlige underskud er afløst af overskud.
Skibets mission er på den måde på vej til at lykkes.

"Så vi kan komme langt videre ud med vores budskab om bæredygtigt fiskeri," siger Jesper Andreasen.

Var broen blevet yderligere forsinket havde fremtiden været særdeles usikker for fiskebutik- og kulturprojektet.

"Så havde vi måttet lukke skibet og trække det hjem igen. Nu er det måske i stedet redning i sidste øjeblik."

Fiskerne fra Thorupstrand er i øvrigt inde i en god stime. 670 butikker i kæderne Kvickly, Superbrugsen og Fakta starter i disse uger med at sælge forskellige fiskeprodukter fra Thorupstrand.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR Nordjylland)

Slagsmål om de økologiske kunder

Coop indgår 'historisk' aftale med bornholmske producenter

Nyt salgskoncept vil redde kystfiskeriet

Fiskere opfordrer detailhandlen til at satse dansk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også