Før fisken havner på spisebordet, vil den ofte have haft en omfangsrig lit de parade.

Fra den trawles i eksempelvis Nordsøen, går turen først forbi fiskeauktionerne, hvor den afhændes til en fiskeeksportør, der får den fragtet til forarbejdning og filetering, førend den pakkes og transporteres til grossisten, der bugserer den det sidste stykke til supermarkedets køledisk. En proces, der koster både tid og penge.

Faktisk går der ofte en uge fra fisken landes, til den lander i butikkerne, og i den periode bliver den op til otte gange så dyr, da hvert led skal tjene på forretningen. Den struktur vil Kurt Krogsgaard fra Business Consult International gøre op med. Med afsætningskanalen fiskeboden.dk har han udviklet et system, hvor forhandlere hos lokale kystfiskere kan bestille nøjagtigt den art, mængde og størrelse fisk, der behøves.

”Via en it-platform, der håndterer bestillinger, sortiment og lager, ved den lokale fiskemester fra morgenstunden, hvad hans kystfiskere skal fange den dag, og når bådene kommer ind igen, bliver fiskene håndfileteret lokalt og afleveret hos aftageren. Dermed får man både en friskere fisk, der er mere skånsomt fanget og forarbejdet, samt er med til at sikre, at de små fiskersamfund ikke dør helt ud,” forklarer Kurt Krogsgaard.

Fiske-franchise

For de danske kystfiskere har i mange år været udfordret. Det har Kurt Krogsgaard ved selvsyn set via den stilling som kystfiskerkonsulent hos NaturErhvervstyrelsen, han bestred indtil i sommer. Dels fordi afregningsprisen hos de lokale fiskeopkøbere er lav, når fiskerne tillige skal betale transporten til fiskeauktionerne, og dels fordi kystfiskernes arvtagere har svært ved at opnå finansiering, hvorfor kvoterne ofte sælges til de store trawlfiskere. Derudover er de lokale fiskere som oftest væsentligt mere interesseret i at fiske end i afsætningen, forklarer han.

”Derudover mangler de ofte viden om, hvad det kræver af produktionsudstyr og tilladelser for at afsætte fisk. Der er en masse blokeringer for kystfiskerne, som man kommer ud over med det her system, og samtidig er det ret enkelt at etablere,” siger han.

”Konceptet er at sammenligne med en franchise: Der skal fire-seks kystfiskere til at sætte en enhed op i en havn, og hele Danmark kan dækkes af 12-15 enheder. Eksempelvis kunne det være i Grenå eller Bønnerup Havn, hvorfra området fra Randers og ned til Aarhus kunne serviceres. Franchisetagerne kunne både være fiskerne selv, men for den sags skyld også en større lokal fiskehandler eller en helt tredje.”

Aftagerne ser han som storkøkkener, restauranter og ikke mindst den almene detailhandel, der er danskernes suverænt største fiskehandler. En af de store supermarkedstrends i de senere år har været salg af lokale fødevarer, så Kurt Krogsgaard forventer, at der vil være interesserede parter. Han taler da også med flere parter, men endnu uden at en aftale er kommet på plads.

”Der er dialog, men det går bare næsten langsommere, end min tålmodighed kan klare. Kæderne er altid en svær dansepartner, når man ikke er en kendt udbyder, for de vil altid være skeptiske omkring, hvorvidt man overhovedet kan få det op at stå. Med det sagt må jeg indrømme, at jeg føler det lidt uforståeligt, at detailhandlen ikke har slået til med det samme,” siger han.

”Nu er jeg gammel salgs- og marketingmand, så jeg vil rigtigt gerne have detailhandlen med, så der er en sikkerhed for, at kunderne er der, før vi går i gang med at etablere enhederne. Omvendt ønsker jeg ikke at gøre os 100 pct. afhængige af det. Så alternativt kan det laves som direkte salg til forbrugeren over nettet efter samme udleveringsmodel, som man ser hos f.eks. nemlig.com.”

Ingen priskrig

At få kystfiskerne med på ideen betragter han omvendt på ingen måde som en udfordring. For fundamentet i forretningsmodellen, hvor mange mellemled hugges af, er at sikre en højere afregningspris. Ved at forbigå de store fiskeauktioner vil det eksempelvis også give mening for kystfiskerne at lande flere af de ukvoterede fisketyper som ising og skrubbe, der med de eksisterende kilopriser ikke er synderligt rentable. Det betyder dog ikke, at prisen hos forbrugeren bliver markant lavere.

”Det kommer til at blive et prisdygtigt alternativ til de trawlede fisk, men ønsket er ikke at gå væsentligt ned i pris i forhold til det eksisterende. For hele udgangspunktet er, at hvis ikke kystfiskeren får flere penge, så forsvinder han. Til gengæld bliver de væsentlige parametre, at fisken er af høj kvalitet, lokal og håndforarbejdet,” fastslår Kurt Krogsgaard.

Kystfiskenes særpræg skal blandt andet fremgå af indpakningen, der frem for den gængse gaspakkede emballage skal være mere eksklusiv vakuum-skinpakning. Derudover skal det være fisk med forhistorie forstået på den måde, at såvel fiskeren som hans kutters navn vil figurere på emballagen, der tillige vil blive forsynet med en qr-kode, der ved scanning viser videoklip med fortælling om fiskeren, hans fartøj og fangstmetode, så forbrugeren er med hele vejen.

Endelig vil han have indført et særligt kystfiskmærke, så forskellen til de havtrawlede fisk fremgår tydeligt. En sådan ordning var ligeledes en af de 16 anbefalinger, som en arbejdsgruppe den daværende fiskeriminister Mette Gjerskov havde nedsat – og som Kurt Krogsgaard i øvrigt sad med i – præsenterede i en rapport i maj 2013.

I det hele taget er der som udgangspunkt stor politisk velvilje bag kystfiskeriet. Ikke mindst fordi det ofte finder sted i udkantsområder med få arbejdspladser. Det betyder også, at der ofte vil være mulighed for at opnå økonomisk støtte. Både fra hjemlige landdistriktspuljer og fra EU, hvor der til sommer åbnes for tilskud fra den nye Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Lancerer egen mærkning

Imidlertid er der i det politiske menageri et stykke fra velvilje til handling. Foreløbigt er stort set ingen af anbefalingerne fra førnævnte rapport realiseret, og sidste november konkluderede rådgivningsvirksomheden Cowi i nok en rapport, at der ikke ville være nogen økonomi i et mærke for kystfisk.

Kurt Krogsgaard mener dog, at Cowis rapport bygger på ukorrekte og urealistiske forudsætninger. Derfor lancerer han med fiskeboden.dk selv mærket Kystfisk.

Men et andet spørgsmålet er så, om forbrugerne rundt om i landet reelt er til sinds at skifte til kystfisk, fordi de bliver præsenteret for om ikke en historie fra de syv have så en videofortælling fra den lokale fisker. Eller om den slags kun har betydning for et særligt segment af forbrugere i storbyerne.

”Det er svært at vide. Det er jo noget, der har størst omtale i de største byer. Men ser man på analyser af forbrugerne i detailhandlen, så efterspørger de over en bred kam friskere fisk, så alene det, at vi kan skære en stor del af tiden fra fangst til salg væk, gør, at vi kan præsentere et produkt, der vil have forbrugernes interesse,” fastslår Kurt Krogsgaard.

Der er dog et lille aber dabei. For et er, at kystfiskerne i sagens natur ikke kan lande den samme mængde fisk som de store trawlere, men på dage med hårdt vejr risikerer de slet ikke at kunne stævne ud i deres små både. Men Kurt Krogsgaard forsikrer, at forsyningslinjen til detailhandlen vil være sikker, da der bliver iværksat en backup-leverandør i sådanne tilfælde.

”Der kommer til at være to sortimenter i produktionen: Den kystfisksmærkede, der er den lokale fisk, der kommer ind om morgenen og som bliver forarbejdet med det samme, og kutterfisken, der dog også skal komme fra kendte, øremærkede kuttere på vestkysten, og hvor fisken tages fra fartøjet i iskasser og ikke skal igennem auktioner og andre mellemled,” forklarer han.

Planen er, at den første enhed skal starte op i løbet af sommeren, såfremt det lykkes at finde en partner fra detailhandlen, der er interesseret i at modtage kystfisk til butikkerne i lokalområdet. Herefter skal projektet rulles ud i andre havne rundt om i landet.

Fiskere opfordrer detailhandlen til at satse dansk

Thorupstrand: Vi er, hvor Thise var for 20 år siden

Ny TripleNine-direktør træder til før tid