Rød blok rækker ud efter Konservative om miljøpakke

En samlet rød blok forsøger ifølge Børsen at lokke Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, med en miljøpakke - udenom regeringen og de øvrige blå partier.
Foto: 3GF
Foto: 3GF

Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten er klar til at lave en miljøpakke med Konservative.

Det skriver Børsen, efter at Venstres Eva Kjer Hansen lørdag måtte sige farvel til jobbet som miljø- og fødevareminister, som konsekvens af, at Konservative og en samlet rød blok havde utrykt mistillid til ministeren tidligere på ugen.

"Vi er meget interesserede i at lave en tillægspakke med De Konservative, der kan løfte den grønne overligger og redde os fra nogle af landbrugspakkens konsekvenser, også selvom det ikke bringer os hele vejen," siger De Radikales miljøordfører, Ida Auken, til avisen.

Om den omdiskuterede tillægspakke overhovedet kommer i spil er ret uvist efter weekendens begivenheder. For noget kunne tyde på, at Lars Løkke Rasmussen igen har pillet tillægspakken til landbrugspakken ud, efter at Konservative med Søren Pape Poulsen i front fik 'sin vilje' i forhold til at få ministeren afsat.

Ifølge Børsen siger Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, nej tak til tilbuddet til de røde partier. Han siger videre, at man ikke har opgivet håbet om en aftale med blå blok.

Rød blok: På tide at Eva Kjer Hansen gik af

Rød blok forventer undskyldning for landbrugspakke

Pape ærgrer sig over eskalering i gyllegate

Eva Kjer Hansen trækker sig som minister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter