FødevareWatch

Rapport: Tørke rammer den afrikanske kakaoproduktion

Omfattende tørke i Vestafrika får nu storbanken Rabobank til at sænke sine forventninger til kakaoproduktionen fra den vigtige region i indeværende sæson.

Foto: Colourbox

De vestafrikanske lande Ghana og Elfenbenskysten  er hårdt ramt af tørke. Det påvirker landenes produktion af kakao så meget, at Rabobank nu sænker sine forventninger til produktionen fra denne region i den igangværende sæson.

Det skriver Confectionery News.

"Vejret i Vestafrika har været meget tørt indtil videre i august. Det øger ikke blot volatiliteten (af priserne, red.), men tvinger os også til at sænke estimaterne for Ghana og Elfenbenskysten," skriver Rabobank ifølge mediet i sin Agri Commodities-rapport for august.

Rabobank forventede tidligere en samlet kakaoproduktion fra Vestafrika på 900.000 ton kakao i sæson, der løber fra 1. oktober 2015 til 20. september 2016. Men man forventer nu, at den vestafrikanske kakaosæson blot vil resultere i en produktion på 830.000 ton. Det er især i Ghana at kakaobønderne er ramt af det tørre vejr.

Meldingerne om pres på den vestafrikanske produktion kommer på et tidspunkt, hvor priserne i forvejen er skruet godt i vejret, hvilket har ramt indtjeningen for store konfekturekoncerner som Hershey, Nestlé og Mondelez, skriver mediet.

Snart bliver det dyrere at købe chokolade

Colombia vil fordoble kakaoproduktion

Verden kan løbe tør for chokolade

Plan for bæredygtig kakaoproduktion på vej

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier