FødevareWatch

Plan for bæredygtig kakaoproduktion på vej

En ny global standard for bæredygtig produktion af kakao kan se dagens lys allerede i 2016. Det kom frem under et møde for industriens internationale brancheorganisation i København for nylig.

Foto: Bojesen A/S

Den europæiske komite for standardisering (CEN) og den internationale organisation for standardisering (ISO) vil indføre en ny standard for sporbar og bæredygtig kakao, som frivilligt kan bruges som pejlepunkt for producenter.

Det skriver branchemediet Confectionery News.

Ved det netop overståede møde for brancheorganisationen World Cocoa Foundation i København afslørede formanden for CEN-komiteen, Jack Steijn, at den fælles globale standard kan tages i brug sidst i 2016.

Planen er at anspore hele industrien, som ifølge mediet samlet involverer eller påvirker 40-50 millioner mennesker, til at leve op til de samme krav. Projektet begyndte allerede i 2012, som en ren EU-model, men siden er ISO stødt til.

”Det er for at sikre, at bæredygtig kakao ikke længere er et nicheprodukt, men mainstream,” sagde formanden ifølge Confectionery News ved mødet.

Indtil videre er planen, at det skal være frivilligt, om selskaberne vil overholde den fælles standard, men store aktører som Mondelez International og Nutella-producenten Ferrero har allerede meldt deres støtte.

Og Antonie Fountain, der er koordinator for Voice Network – en sammenslutning af europæiske NGO’er og handelsorganisationer, siger til mediet, at den frivillige standard kan blive lovpligtig indenfor de næste 15-20 år.

Industrien satser på bæredygtig chokolade

NGO: Derfor er fiskene ikke bæredygtige

Dansk Supermarked om kritik: Det er en tåbelig diskussion

Professor: Detailkæde vildleder om bæredygtige fisk

Velfærdslaks lander i køledisken

Nyt site sælger bæredygtigt kød

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier