Snart bliver det dyrere at købe chokolade

Chokoladegiganten Toms varsler prisstigninger. Internationale giganter har allerede skruet op.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Danskerne skal fremover går forberede sig på at betale mere for fredagsslik i form af Guldbarrer, Guldkarameller, Chokoladeskildpadder og marcipanbrød.

Det skriver metroxpress.

Danmarks største producent af slik og chokolade, Toms, der blandt andet også omfatter Anthon Berg og Bogø Chokolade, varsler prisstigninger som konsekvens af øgede råvareomkostninger.

"Vi har gennem længere tid oplevet, at prisen på kakao er steget og som en naturlig konsekvens af det har vi været nødsaget til at hæve prisen på vores produkter," siger marketingsdirektør Lars Christensen og fortsætter:

"Prisstigningerne vil primært være at finde på vores chokolade- og marcipanprodukter, da det er kakao og mandler, der er steget i pris,« siger han og oplyser, at prisstigningerne vil træde i kraft i løbet af foråret."

Chokoladegigant overvejer sin fremtid i Danmark

De verdensomspændende kakaopriser nåede i efteråret det højeste niveau i tre år ifølge aktiemarkedet Nasdaq, og det fik blandt andet chokoladeproducenten Mars til at hæve gennemsnitsprisen med otte procent. Senest har britiske Cadbury valgt at reducere produkternes vægt med 10 procent uden at justere prisen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er prisen på kakao steget med 21 procent i Danmark siden 2010, skriver metroxpress.

Luksuschokolade fra Peter Beier vil dog holde samme priser, lyder det fra stifteren selv, så længe forretningen går godt.

"Men hvis salget ikke øges, så går det ud over indtjeningen," siger Peter Beier om de høje råvarepriser.

Kilde: metroxpress

Chokolade- og sukkerafgift stiger eksplosivt

Verden kan løbe tør for chokolade

Sv. Michelsen atter i plus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter