Landbruget mister årtiers magt over kapitaltunge landbrugsfonde. Samtidig får Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening (DN) langt mere indflydelse på pengene.

Ifølge regeringens lovkatalog vil fødevareminister Dan Jørgensen (S) styrke den samfundsmæssige indflydelse på tre landbrugsfonde, der årligt udbetaler omkring 250 millioner kroner til landbrugsprojekter.

I dag bestyres fondene af seks fra landbruget og fem fra offentlige interesser som Forbrugerrådet og universiteterne. Bestyrelsen udpeger formanden, som derfor altid er en landsbrugsmand.

15 pct af danske landmænd truede af konkurs

Nye eksporttal: Russisk boykot rammer hårdt

Men fremover vil fødevareministeren også selv udpege en formand, som nu desuden får den afgørende stemme. Forslaget bygger på anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen om, at landbrugsfondene i højere grad skal være med til at løse samfundsmæssige udfordringer.

"I den verden, vi lever i i dag, skal miljø, klima og dyrevelfærd tænkes ind i udviklingen af landbruget. Men når landbruget sidder med den afgørende stemme i landbrugsfondene, så er der risiko for, at man holder fast i en gammeldags tilgang til tingene. Jeg vil gerne udvide kredsen med nogle friske øjne, som kan pege på nye veje," siger Dan Jørgensen.

Pengene fra fondene skal stadig styrke udviklingen af landbrugserhvervet, men ikke nødvendigvis i samme spor som hidtil.

Fondenes sekretariat, som i dag ligger hos landbrugets hovedsæde Axelborg, vil han også flytte over i NaturErhvervstyrelsen.

"Pengene stammer jo fra pesticidafgifter fra landmændene og er dermed offentlige midler som andre afgifter. Når sekretariatet flyttes til en offentlig myndighed, er der sikkerhed for, at det hele foregår uvildigt," siger ministeren.

Fødevareministerens lovforslag skal i høring i uge 43 og fremsættes til februar med forventet virkning fra januar 2016.

Undersøgelse: Fødevareklyngen forventer vækst

Prisen på svinekød falder igen

Slagteritop vil drøfte aktieplanen