Nye eksporttal: Russisk boykot rammer hårdt

Den danske fødevareeksport faldt med 1,8 pct. fra juli til august. Cheføkonom for Landbrug & Fødevarer kalder faldet for bekymrende og frygter, at eksporten vil falde yderligere de kommende måneder.
Foto: Lars Skaaning/Arkiv
Foto: Lars Skaaning/Arkiv

Den danske eksport af fødevarer faldt med 200 mio. kr. fra juli til august, hvilket svarer til et fald på 1,8 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed har den russiske boykot af vestlige fødevarer, der trådte i kraft i starten af august, allerede har fået store konsekvenser for de danske fødevareproducenter.

Hos Landbrug & Fødevarer er man bekymret over udviklingen, og frygter at det aktuelle fald kun er begyndelsen på en hård periode for dansk eksport.

"Sandheden er, at jeg har ventet med spænding på denne dag. Disse tal er de første, hvor vi kan begynde  at se effekterne af den russiske boykot. Det er bekymrende, at eksporten ikke kan holde sig oven vande, når man tænker på, at vi har de største bølger fra den russiske boykot forude," siger cheføkonom Thomas Søby og kalder nedgangen for 'bekymrende'.

"Jeg havde håbet, at den styrkeposition, som fødevareklyngen har, kunne overdøve effekterne af den russiske boykot. Det gør mig bestemt urolig for de kommende måneder," siger han.

I alt faldt den danske eksport med 2,7 pct. i august, hvilket primært skyldes en nedgang i indtægter fra olieeksporten, der lå på et usædvanligt højt niveau i juli.

Russisk boykot skaber desperat situation for landmænd

EU stopper mejeristøtte

Boykot tvinger mejerier til at jagte nye markeder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Photo: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg