Madoliegigant siger farvel til formand

Melker Schörling forlader til foråret sin position som formand i madolie-producenten AAK.
Foto: AAK/ PR
Foto: AAK/ PR

I en kortfattet meddelelse fra den dansk-svensk madolieforretning AAK hedder det, at bestyrelsesformand Melker Schörling træder tilbage fra sin position i forbindelse med den årlige generalforsamling 17. maj 2017.

I løbet af de kommende måneder vil en Nomination Committee finde frem til, hvem der skal lede bestyrelsen i AAK fremover. Frem til erstatningen er på plads, vil Melker Schörling fortsætte sit arbejde, skriver AAK.

Melker Schörling er en særdeles aktiv herre, der udover arbejdet i AAK også sidder som formand i de svenske virksomheder Hexpol og Hexagon, og derudover har han indtil i dag også siddet i bestyrelsen hos tøjkoncernen H&M. Ved siden af bestyrelsesarbejdet har han også sin egen børsnoterede investeringsfonden Melker Schörling, der ifølge avisen Dagens Industri samlet har investeringer for 700 mia. svenske kr.

Ved siden af investeringsfonden har Melker Schörling også en række personlige investeringer, og han er majoritetsejer i varmepumpeproducenten Nibe og Absolent Group, som der laver luftfiltreringsprodukter.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

AAK er et resultat af en fusion i 2005 mellem svenske Karlshamns AB og danske Aarhus United, der tidligere hed Århus Oliefabrik.

Selskabet har i dag hovedkontor i Malmø, men har i alt ca. 2300 ansatte spredt ud på flere lande, og gennem de seneste år har forretningen været i stor vækst blandt andet gennem en række opkøb i og uden for Europa.

Senest købte AAK i juli virksomheden California Oils, der ud af faciliteter i Californien producerer vegetabilske olier og som sidste år omsatte for godt 1 mia. kr.

Sælgerne af California Oils-virksomheden, der årligt producerer omkring 110.000 tons madolie, er japanske Mitsubishi Corporation. De 65 medarbejdere rykker med over til de nye ejere.

"En stærk tilstedeværelse på den amerikanske vestkyst har været en prioritet i AAK i flere år. Vestkysten omfatter 20 pct. af den amerikanske befolkning, og denne udvidelse er blevet identificeret som en vigtig del af AAKs langsigtede vækststrategi. Købet af CalOils vil forvandle AAK til en rigtig national producent af specialiteter og semi-speciale spiselige olier. Det vil forbedre vores evne til at tjene eksisterende kunder på landsplan, mens det på samme tid kan skabe muligheder for nye kunderelationer," udtalte Terrence W. Thomas, adm. direktør for AAK USA, i forbindelse med annonceringen af købet.

Dansker scorer topjob i USA

AAK vokser trods afdæmpet volumevækst

AAK køber op i Californien

AAK vokser gennem strategiske opkøb

AAK køber indisk madolieproducent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også