Dansker scorer topjob i USA

Marianne Kirkegaard, der sidder i bestyrelsen hos Dansk Supermarked, er blevet udpeget som ny adm. direktør i en førende virksomhed inden for bageartikler.
Foto: Pressefoto/CSM Bakery
Foto: Pressefoto/CSM Bakery

Den 48-årige dansker Marianne Kirkegaard bliver ny adm. direktør for CSM Bakery Solution, der en ledende virksomhed på verdensmarkedet for bageartikler.

Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Marianne Kirkegaard har været ansat i CSM siden 2011, hvor hun har varetaget forskellige poster og senest været kommerciel direktør. CSM leverer produkter til mere end 100 lande og har mere end 8.500 ansatte.

"Marianne Kirkegaard er en ekstremt effektiv leder og opbygger af forretninger. I hendes fem år med CSM har hun spillet en nøglerolle i at formulere vores value proposition, skabe vores marketing, salg og forretningsudvikling kapaciteter og opbygge stærke kunderelationer og industri relationer. Hun er den rette person til at lede CSM fremover," siger James Singh, bestyrelsesformand i CSM, til hjemmesiden.

Den nye danske topchef har tidligere haft en lang karriere i Unilever, hvor hun bl.a. har været direktør for Frisko-is. Derudover har hun været omkring virksomheder som Carlsberg og Coca-Cola. Marianne Kirkegaard er desuden medlem af bestyrelsen i Dansk Supermarked Gruppen og den dansk-svenske madoliekoncern AAK.

Marianne Kirkegaard har en MBA i ledelse fra Scandinavian International Management Institute (nu CBS) og en kandidatgrad fra Handelshøjskolen i Århus.

Tre internationale profiler skal styrke Dansk Supermarked

Dansk Supermarked indsætter tysk ekspert i bestyrelse

Koncerndirektør skifter Coop ud med engelsk topjob

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også