AAK vokser trods afdæmpet volumevækst

Madoliekoncernen AAK forsætter væksten og har igen præsenteret et rekordstort regnskab for årets andet kvartal.
Foto: PR
Foto: PR

Den dansk-svenske madolieproducent AAK har fredag præsenteret endnu et solidt regnskab.

I årets andet kvartal nåede driftsresultatet 368 mio. svenske kr., hvilket var 13 pct. mere end sidste år i samme kvartal. Det fremgår af den udsendte regnskabsmeddelelse.

Som i de forgangne kvartaler stiger volumnerne, og i årets andet kvartal har der været tale om en volumenvækst på 6 pct., hvilket dog er markant lavere end sidste år, hvor stigningen var på 12 pct.

AAK er trods den faldende volumenfremgang tilfreds, da vi er i en periode, hvor der fortsat er faldende voluminer i den del, der handler om fødevareingredienser.

Særligt chokolade og konfekturefedt-divisionen bidrager positivt til rekordregnskabet.

Her melder man om en samlet fremgang på hele 26 pct. til 146 mio. svenske kr. Væksten er blandt andet hentet i det østeuropæiske, hvor der er efter nogle års stilstand blandt andet er kommet gang i den russiske og ukrainske afsætning.

Nyopkøb i Californien

Tidligere fredag meddelte AAK, at man har opkøbt virksomheden California Oils, der ud af faciliteter i Californien producerer vegetabilske olier og som sidste år omsatte for godt 1 mia. kr.

Sælgerne af California Oils-virksomheden, der årligt producerer omkring 110.000 tons madolie, er japanske Mitsubishi Corporation. De 65 medarbejdere rykker med over til de nye ejere.

"En stærk tilstedeværelse på den amerikanske vestkyst har været en prioritet i AAK i flere år. Vestkysten omfatter 20 pct. af den amerikanske befolkning, og denne udvidelse er blevet identificeret som en vigtig del af AAKs langsigtede vækststrategi. Købet af CalOils vil forvandle AAK til en rigtig national producent af specialiteter og semi-speciale spiselige olier. Det vil forbedre vores evne til at tjene eksisterende kunder på landsplan, mens det på samme tid kan skabe muligheder for nye kunderelationer," udtalte Terrence W. Thomas, adm. direktør for AAK USA, i forbindelse med annonceringen af købet.

AAK er et resultat af en fusion i 2005 mellem svenske Karlshamns AB og danske Aarhus United, der tidligere hed Århus Oliefabrik.

Selskabet har i dag hovedkontor i Malmø, men har i alt ca. 2300 ansatte spredt ud på flere lande.

AAK køber op i Californien

AAK vokser gennem strategiske opkøb

Ny rekordindtjening i AAK

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter