Kræftens Bekæmpelse i opråb til branchen: Skru ned for kalorierne

Næsten hver anden dansker er overvægtig. Nu appellerer Kræftens Bekæmpelse, på baggrund af et forskningsprojekt, fødevarebranchen til at tage et større ansvar.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

47 pct. af danskerne er overvægtige, og problemet er stigende.

Mod den udvikling kæmper Kræftens Bekæmpelse, der siden 2012 har arbejdet på et forskningsprojekt i samarbejde med discountkæden Rema 1000.

Her har særlige initiativer medvirket til, at discountkæden alene i 2015 har reduceret kundernes samlede kalorieindkøb med 27,3 mia. svarende til 3.800 ton smør. Rapporten konkluderer dog ikke, at Rema 1000’s indsats for at reducere kalorie-omsætningen har haft en effekt, men vurderingen er, at det er "sandsynligt."

Læs hele rapporten her.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man glad for, at dagligvarekæder kan være med til at forebygge overvægt, som er årsag til kræft og andre sygdomme.

"Det ville få effekt på forekomsten af overvægt i befolkningen, hvis resten af fødevarebranchen også satte sig for at se på salget af fødevarebranchen," siger Gitte Laub Hansen, der er der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

"Den store effekt skyldes en helt ny måde at drive forretning på. Rema 1000 har ændret hele tankegangen i virksomheden i retning af, at de gerne vil tage et medansvar for folkesundheden, og så er det fantastisk at se, at det faktisk kan gøres uden at tabe salg."

Ifølge Rema 1000 selv er en stor del af hemmeligheden for udviklingen, at man har fokuseret på produktudvikling af nye, sundere opskrifter, en øget prioritering af sundere varer og et nyt såkaldt kalorieregnskab.

"Kalorieregnskabet er et nyt redskab der, efter et større it-projekt, er blevet indarbejdet direkte i Rema 1000's datasystemer og gør det muligt for dagligvarekæden at holde øje med sit salg af kalorier på samme måde, som man holder øje med salget i kroner og ører," siger indkøbsdirektør i Rema 1000 Anders Jensen.

Ved at spise 5 procent færre kalorier, vil den enkelte dansker i gennemsnit tabe sig mere end 5 kg på et år, viser forskningsrapporten.

Nestlé: Stop de store madportioner

Juicebrand går ombord i vandkategori med tynd saft

Minister: Det skal være slut med løftede pegefingre om kostvaner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også