International milliardvirksomhed dropper buræg

Medarbejderne hos Lundbeck og Lego skal ikke længere frygte for buræg i deres mad. Kantineselskabet Compass Group har nemlig valgt at stoppe med at bruge de udskældte æg. Selskabet er et af verdens største indenfor foodservicesektoren og driver kantiner i flere lande.

Compass Group udfaser nu brugen af buræg. Beslutningen er truffet på baggrund af en ny dyrevelfærdspolitik, som er indgået i et samarbejde med dyrevelfærdsorganisationerne Anima og Open Wing Alliance.

Koncernen, som driver kantinevirksomhed i flere lande, er en gigant indenfor foodservicesektoren med en omsætning på 17,8 mia. pund (ca. 155,6 mia. kr.) i 2015 og over 500.000 ansatte.

I Danmark driver selskabet kantinerne hos blandt andet Lundbeck, Google, Lego og FDM, hvor medarbejderne så ikke længere vil få buræg i maden.

Hos den danske del af Anima er begejstringen for beslutningen stor:

"Det er fantastisk nyt for dyrene, at Compass Group har valgt at lytte til os og nu indfører en global burægfri politik. Det understreger over for hele fødevarebranchen, at det er uforsvarligt at holde høns på så lidt plads, at de ikke engang kan strække vingerne," lyder det fra kampagnechef Lina Lind Christensen i en pressemeddelelse.

Compass Group leverer også mad til uddannelsessteder, hospitaler og ældreplejen i Danmark. Internationalt bespiser Compass Group blandt andet selskaber som Coca Cola, Microsoft og Sony.

Da buræggene forsvandt - kom med bag forløbet

Supermarkeder beskyldes for at drive hetz mod burægproducenter

Dagrofa følger trop: Slut med buræg

Tre detailkæder har droppet buræg på en uge - hvorfor nu?

Rema dropper buræg

Endnu en global kantinespiller dropper buræg

Aldi bandlyser salg af buræg på verdensplan

Storbritanniens største detailkæde siger farvel til buræg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også