Endnu en global kantinespiller dropper buræg

Foodservice-giganten Sodexo, der driver kantiner i 80 lande, følger store dele af den øvrige fødevarebranche og stopper brugen af buræg på globalt plan. I Danmark får det betydning for 12.000 daglige kantinespisere.

Sodexo-koncernen, der på globalt plan har omkring 400.000 ansatte til at lave mad på i alt 32.000 spisesteder har valgt at udfase brugen af buræg.

Det fremgår af en meddelelse fra organisationen Anima.

I alt kommer det ifølge meddelelsen til at betyde, at koncernen årligt skærer forbruget af 250 millioner buræg væk, efter at man indgået i et samarbejde med Anima og Open Wing Alliance om udformningen af en ny dyrevelfærdspolitik.

Det kan lyde af rigtig mange æg, men et kig på Sodexo-koncernens hjemmeside fortæller, at den franske globale koncern dagligt betjener 75 millioner om dagen, og så er der lige pludselig ikke plads til ret mange buræggemadder om året.

"Vi vil samle alle aktører omkring bordet for at bidrage til konverteringen og udviklingen af den lokale industri, så vi i 2025, vil være i stand til at source ikke-buræg fra lokale producenter i hvert enkelt land, hvor vi opererer," udtaler Michel Franceschi, Group senior vicepræsident for Supply Management i en pressemeddelelse fra Sodexo.

Udmeldingen kommer efter, at Sodexo i Belgien siden 2008 udelukkende har brugt æg fra høns, der ikke går i bur, men også i de østrigske, tyske, schweiziske og nordamerikanske kantiner kun har serveret skalæg fra ikke-burhøns siden sidste år.

Herhjemme får Sodexo-dyrevelfærdspolitikken, som først er endeligt indfaset i 2025, betydning for i alt 12.000 kantinegæster hos blandt andet Danfoss, IBM og forsikringsvirksomheden Bupa.

"I dag forventer forbrugerne, at virksomheder tager ansvar for dyrevelfærden og ikke anvender buræg. I takt med at det går op for virksomhederne, vil vi se endnu flere give buræg den kolde skulder," udtaler kampagnechef Lina Lind Christensen fra Anima i forbindelse med Sodexo-udmeldingen.

Tidligere på måneden meddelte ISS, at også de har planer om hurtigst muligt at udfase brugen af buræg. Allerede i september regner man med at kunne sige til brugerne i de i alt 190 ISS-kantiner, at der ikke er buræg-produkter at finde i bufetten.

190 danske kantiner bliver fri for buræg

Storbritanniens største detailkæde siger farvel til buræg

Ægproducenter under pres efter ny detailudmelding

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også